Venstre sidebanner eksempel

Vi tror på tilgivelsens kraft i unge

Viggo fra Iversen Band driver nu et hjem for ’svært
anbringelige’ unge. – Og de kristne værdier, han fik med hjemmefra, har vist sig gavnlige også på det felt.Viggo Iversen er kendt som forsanger i ”Iversen Band” og som byrådsmedlem gennem 10 år. Men hans passion er at hjælpe unge mennesker.

Malerierne minder Viggo og Hanne Iversen om hans fortid som fiskeskipper. Viggo maler også selv, når han ikke er til byrådsmøde i Thisted, hvor han sidder for de Konservative.

– Jeg er egentlig uddannet som fiskeskipper. Allerede som 16-årig kom jeg ud at fiske på min fars kutter.
Vi boede i Agger – 20 km fra det kendte Harboøre – og vi sejlede som regel ud fra Thyborøn eller Hanstholm.
Allerede som 18-årig fik jeg selv lov til at styre kutteren, fortæller Viggo med et nostalgisk glimt i øjnene. 16 år har han tilbragt på søen. Og det er en vigtig del af hans ballast for det, han nu bruger sit liv på.

16 år på søen – og så i børnehave

– Efter 16 år på søen blev det kompliceret at være fisker. Der var så meget med kvoter. Så vi solgte kutteren – som var et familiefirma – og jeg gik på land.
I fire år arbejdede jeg først på slagteri og en madrasfabrik. Men jeg kunne godt mærke, at det ikke var det, jeg skulle.
I 1995 blev jeg ansat i en børnehave i Agger. Det var her, jeg blev klar over, at det var børn og unge, jeg skulle arbejde med.
Jeg havde ofte følt en tilskyndelse til det før, men nu mærkede jeg, at det fungerede mellem mig og børnene.
Min kone Hanna og jeg fik så to brødre i familiepleje, og senere kom der en bror mere.
Bagefter blev jeg ansat på et amtsligt børnehjem med 50 pædagoger og 35 adfærdsvanskelige børn.
Det gik ind i mellem voldsomt for sig. Men jeg opdagede, at jeg kunne bruge det, jeg havde lært som fiskeskipper.

Kæft, trit og retning?

– Senere blev jeg tilknyttet en efterskole i Thyborøn, der kørte efter Fultons forbillede. De unge kom ud at sejle og lærte at fungere i en besætning, hvor der var faste regler.
Inden da havde jeg gået på pædagogseminarium i Thisted og lært noget om pædagogik.
Jeg var 4 ½ år på den Fulton-efterskole, men jeg følte efterhånden, at der manglede noget, hvis vi virkelig skulle hjælpe de unge.
Det var ikke nok at behandle dem med kæft, trit og retning.

Svigtede unge

– Det var jo ofte meget vanskelige unge, vi havde. Unge, som ikke kunne fungere andre steder, fordi der var gået noget helt galt i deres liv.
Nogle havde været udsat for ekstrem vold. Nogle var blevet misbrugt seksuelt. Nogle havde prostiuerede, narkomaner, alkoholikere eller kriminelle som forældre.
Når man selv kommer fra et trygt og godt kristent hjem, kan det være vanskeligt at forstille sig, hvad forældre kan finde på at udsætte deres børn for.
I første omgang virker det måske at behandle dem med kæft, trit og retning. Men det, de har brug for, er jo at blive elsket og tilgivet, selv om de opfører sig helt urimeligt.
Og jeg taler ikke bare om at være lidt fræk. Jeg har oplevet unge, der kastede sig rundt på gulvet. Som råbte og skreg forfærdelige ting ind i hovedet på pædagogerne. Ting, som de vidste ville såre allermest.
Og det er ikke sjovt at blive kaldt en fucking luder 100 gange, eller at blive kaldt grim, dum, ulækker, osv. De værste ord, de kan finde på.

Spyttet i ansigt

– Jeg har fx selv oplevet at blive spyttet i ansigtet af en ung fyr. Men da jeg selv har oplevet Guds tilgivelse, kunne jeg sige: ”Jeg tilgiver dig”.
Så spyttede han igen. Og igen og igen. Ti gange. Spyttet drev ned over mine kinder.
Men jeg holdt ham bare fast i skulderen og sagde: Jeg tilgiver dig.
Til sidst brød han sammen og græd, fordi han for første gang oplevede noget andet end det, han var vandt til. Og bagefter kom han og bad mig om tilgivelse, og det endte godt.

Vores kristne værdier fungerer

– Jeg blev klar over, at de kristne værdier, jeg naturligt havde fået ind hjemmefra, også kunne bruges overfor adfærdsvanskelige unge.
Jeg taler om ganske almindelige familieværdier og sund fornuft. Men også om den medmenneskelighed, som vi finder i kristendommen.
Den barmhjertige samaritaner og de andre lignelser og ord af Jesus giver os nogle gode idéer og værdier, som fungerer godt, når vi bruger dem i praksis.

Værdifuldt hjem med normer og frihed

– Jeg er vokset op i et åbent indremissionsk fiskerhjem.
Vi boede lige over missionshuset, hvor der skete en masse for børn og unge. Ved siden af lå kirken, hotellet, købmanden og banken. Det var som om hele verden var samlet lige der.
Vi var fire brødre, og vi fik lov til at slå os løs og opleve en masse, men samtidig havde vi en tryg base med faste normer.
Men det føltes ikke snerrende. Der var vide rammer. Plads til kreativitet og pubertet.
Jeg var en tænksom type, og når andre talte om, at de var blevet omvendt, så vidste jeg ikke, hvad jeg selv var. For jeg havde altid troet. Men som 16-17 årig havde jeg en oplevelse af Guds kærlighed, der ligesom eksploderede i et lys. Efter den oplevelse turde jeg tro på, at jeg også var frelst.
Vi sang om at ”ta’ Jesus med, hvorhen du længes” og der ”hvor din frelser ude stænges, der skal du ikke selv gå hen”.
Men jeg havde lyst til at tage alle steder hen med Jesus, for jeg vidste jo, at han færdedes alle steder. Man skulle bare være ham bekendt. Være den, man var.
Det er fortsat det, jeg lever efter. Folk ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for.

Nyt behandlingssted

– Sammen med andre fra Fulton-efterskolen startede jeg et nyt sted op på Thyholm.
Her havde vi mere tid til de unge. Vi behandlede dem som familie. De kom med hjem, og vi talte ordentlig til dem. Vi viste, at vi holdt af dem. Vi havde kun seks unge og jeg var kontaktperson for de fire.
En af dem var for øvrigt en muslimsk dreng, som endte med at ville døbes. Han døde senere, og jeg var med til begravelsen, hvor jeg fik lov at bede Fadervor ved kisten sammen med den muslimske iman.

Job på højkant

– Efter seks år på det nye sted, blev vi til sidst uenige om linjen. Vi var to ledere, og det gik ikke i længden.
Så jeg satte mit job på spil og bad bestyrelsen om at vælge mellem os. Og de besluttede sig så for den anden, og jeg blev fyret.
Det var en krise. For hvad skulle jeg nu.
Men her blev min tro igen en styrke. Jeg kunne bede til Gud om alle de her problemer.
En dag, da jeg bad hjemme i stuen, havde jeg en oplevelse, som gav mig styrke til at gå i gang med næste skridt.
Jeg følte, at Gud ledte mig til at læse bestemte vers i Bibelen og bestemte avisudklip. Ordet åbnede sig og jeg følte Guds nærvær på en måde, som jeg ikke kan fortælle om i detaljer her i Udfordringen.
Men jeg følte, at jeg fik nogle løfter fra Gud. Bl.a. om, at min pande ville være så hård som diamant. Og det har man også brug for i det her arbejde, bemærker Viggo med et smil.
– Her har man brug for ”Guds fulde rustning”.
Han og Hanna købte nu den ejendom på Sindbjergvej 1 i nærheden af Hurup. Stedet, som nu kaldes Kildegård-Thy, ligger på en bakke 22 meter over havet og fra lærerværelset er der en fantastisk udsigt ud over vandet.
Her tager de imod ”svært anbringelige piger og drenge mellem 13 og 18 år”.
De har haft flere multietniske unge, bl.a. uledsagede flygtningebørn.

Gode resultater

Og resultaterne er gode. Alle roser stedet og det pædagogiske arbejde. Man kan fx måle stedets succes på, at der er ganske få tilfælde af unge, der flygter eller udebliver. Tværtimod vil de unge ikke væk herfra.
Og de unge flytter sig, mens de er på Kildegård-Thy. De er ikke blot anbragt et sikkert sted, men der sker også en positiv udvikling i deres liv.
Her lyver man ikke, og pædagogerne stikker heller ikke en hvid løgn. Man bander ikke, snakker ordentligt sammen. Holder, hvad man lover. Indrømmer fejl, også selv om man er voksen…
I stedet for straf, bruges konsekvenser, der giver mening. Straf gør unge bitre, men kan de se en mening i konsekvensen, ændrer de adfærd.

At være den, man er

Der er ingen tvivl om, at Viggos og de andre medarbejderes kristne værdier spiller den afgørende rolle.
Men samtidig er der i Danmark meget skrappe grænser for at bruge troen i det pædagogiske arbejde.
Derfor er Viggo også varsom med at presse noget ned over eleverne. Fx undlader man kristne traditioner som bordbøn.
– Men samtidig er jeg også bange for ikke at nævne, hvad vi bygger på.
Når vi henvender os til kommunerne, så er vi ærlige og vedkender os de værdier, vi tror på.
For uden dem fungerer det ikke, konkluderer Viggo Iversen af erfaring.

Kildegård-Thy er godkendt til seks unge mellem 13 og 18 år. Der er også skole på stedet. www.kildegaard-thy.dk

Målgruppen er unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, tilknytning-og kontaktforstyrrelser, misbrugsproblemer uden vanemæssig afhængighed, ADHD, ofre for seksuelle og voldelige overgreb, børn og unge fra etniske minoritetsfamilier og uledsagede børn/unge asylansøgere.

Måltal for 2011:
Personalesygefravær: 1,24%
Udeblivelser ifm. weekender: 0
Magtanvendelser: 2 – lovlige
Fysiske ungekonflikter: 0
Brudte anbringelser: 0
Unge rømninger: 0
Opholdsbet. pr. døgn 2.959 kr.
– reduceret: 9,5% i 2012.
Intern skole pr. døgn 797 kr.