Kutless uden kant

Sidst jeg hørte et helt album fra Kutless, var det albummet Sea of Faces fra 2004. Der er løbet meget vand i åen, siden dette album blev lavet.
Hele fire albums er blevet til siden, og nu altså et femte fra det populære rockband.
Jeg var forberedt på, at det var mere lovsang end hård rock denne gang, men jeg blev alligevel lidt overrasket over, hvor ”blødt” albummet er.
Hvis du kender Kutless, så er det trods alt stadigvæk den velkendte lyd med Jon Micah Sumralls i forgrunden og de iørefaldende melodier. Det lykkes godt og vil helt sikkert appellere til den trofaste skare af fans derude. Personligt savner jeg lidt mere kant og power i sangene, fordi det er sådan, jeg kender Kutless, når de er bedst. Det er blevet mere pænt og måske også lidt mere voksent og modent. Mere pop og mindre rock. Numret ’Need’ er et af numrene, som skiller sig lidt ud her med højt tempo og en mere rocket lyd.
Fordelen kan være, at teksterne træder mere frem. Som beskrevet i artiklen til højre, så har teksterne haft en stor rolle denne gang i processen. De handler meget om at stole på Guds trofasthed og kærlighed midt i smerten og det uforståelige. Et eksempel er fra Even if:
Even if the healing doesn’t come / And life falls apart /And dreams are still undone / You are God You are good / Forever faithful One / Even if the healing / Even if the healing doesn’t comeJeg synes, det er et fint album, men det er også netop problemet. Albummet er så fint, at det hurtigt bliver lidt ligegyldigt. Man har svært ved at skelne numrene fra hinanden, og det hele flyder sammen i den samme tone og stil. Der er ingen reelle ”hits” på albummet, som skiller sig ud. Hvis man er enig i og får meget ud af teksterne, så kan det måske være nok. Og hvis man er mere til pop end til rock. Det var desværre ikke tilfældet for mig.
Henrik