Hjulpet- uden at vide det

Nogle gange får vi hjælp, uden at vi opdager det. Vi ved faktisk slet ikke, hvad vi bliver skånet for af problemer og ulykker.
Pas på!
En rollator trillede i retning af vores bil. En herreløs rollator på afveje. Vi bremsede, for ikke at køre ind i den. Men hvor var ejermanden? Vi kiggede os omkring. Der var noget, der ikke stemte. Inde på fortovet fik vi øje på en ældre dame, som var optaget af varerne i en rodekasse uden for en tøjbutik. Hun havde ryggen mod os og havde tilsyneladende ikke opdaget, at hendes rollator var rullet hjemmefra.
Vi holdt stille midt på vejen og bremsede trafikken, men måske skulle en af os alligevel hoppe ud af bilen, og trille rollatoren tilbage til damen?
Inden vi kom så vidt, sprang en ung mand til med sin hund i snor. Han smilte til os, greb rollatoren i én hånd og bar den, stærk som han var, hen til den ældre dame. Hun stod stadig fordybet i rodekassen. Han prøvede at fange hendes opmærksomhed, hvilket ikke lykkedes. Han havde begge hænder fulde, hunden i den ene og rollatoren i den anden, og så sig lidt tøvende omkring, inden han satte rollatoren ved trappen ind til butikken.
Han kiggede gentagne gange hen mod kvinden, men hun ænsede hverken ham eller sit troløse hjælpemiddel. Så smilede han over til os, og vi smilede tilbage – et indforstået smil. Hun anede ikke spor om, hvad der lige var sket bag hendes ryg.
Den unge mand begav sig videre med sin hund, og vi kørte hjemad i vores bil.
Snart ville hun vende sig om, tage sin rollator, som det selvfølgeligste i verden, og trille videre uden at ane, at en ung mand havde vist hende denne omsorg og havde haft travlt med at hjælpe hende. Hvis hun havde vist det, ville hun nok have takket ham. Tankevækkende.
Hvor tit mon det sker for os? Synlige eller usynlige hænder hjælper, ja redder os måske fra ulykke, og vi aner det ikke!

Af Jette Vibeke Madsen
Folkeskolelærer