Nye fund fra Kong Davids tid
Arkæologiske fund kaster nyt lys over Kong Davids tid.- Vi har fundet nogle rituelle genstande, som medfører en ny forståelse af hvordan Det første Tempel var opført, siger arkæologen, professor Yosef Garfinkel, efter en ny udgravning i Elah-dalen, 30 km sydvest for Jerusalem.På et sted der hedder Khirbet Qeiyafa, en befæstet by i dalen, er israelske arkæologer kommet over to små skrin, et af ler og det andet af sten, som menes at være arkæologisk bevis på eksistensen af judeanske rituelle genstande, der kan dateres tilbage til kong Davids tid – omkring 10 århundreder f. Kr.
Fundene vil yderligere sætte gang i den lærde debat om Biblens historiske sandfærdighed.
Ifølge professor Garfinkel og hans nære medarbejder, Sa’ar Ganor fra Den israelske Oldsags-myndighed, minder fundene om beskrivelsen af Salomons Tempel i “Kongernes bog”.
Ruinen, kendt som Khirbet Qeiyafa, er på en stenet skråning med udsigt over Ela-dalen og indeholder rester af en 3000 år gammel muromkranset by. Flere af murene var oprindelig seks meter høje.
Langs murene har arkæologerne fundet rester af 99 boliger.
Ifølge Garfinkel har fundet af disse genstande dramatisk ændret den måde, Bibel-sagkyndige forestiller sig Templet.
– Vores bestræbelser i bibelsk humanistisk videnskab er at forstå teksten, siger Garfinkel. Dette fund gør os i stand til at forstå to ud af 20 betegnelser. Vi kender ikke alle disse betegnelser – men det er et skridt fremad.
Den praksis at have et skrin – eller noget tilsvarende – i sit hjem omtales således i 1. Samuelsbog, 6:21:
“Så sendte de bud til indbyggerne i Kirjat Jearim: Filistrene har sendt Herrens ark tilbage. Kom og hent den op til Jer. Mændene i Kirjat Jearim kom og hentede Herrens ark. De førte den til Abinadabs hus på højen og helligede hans søn Eleazar til at vogte Herrens ark”.
Khirbet Qeiyafa var en grænseby i kongeriget Judah, over for den filistinske by Gath.
Oxford University har brugt carbon dateringsmetoder ved undersøgelse af 10 brændte olivensten
til at konkludere, at byen eksisterede en kort tid mellem 1020 og 980 f. Kr., og at den blev ødelagt med vold.
Khirbet Qeiyafa er også stedet, hvor man i år 2008 har fundet den ældste hebraiske indskrift. En indskrift på en sten har den hebraiske tekst: “Al Ta’as”, som – oversat – er “Gør ikke”, men resten af indskriften er uklar.
– Da vi gjorde det føste fund, anede vi ikke, hvad det var, fordi vi aldrig tidligere har set noget lignende, i bøger eller andetsteds, siger en af den arkæologiske ekspeditions deltagere, Katharina Streit, doktorand fra Tyskland.
En anden doktorand, Michael Freikman, oplyser, at skrinene blev fundet på den sidste dag under den forrige ekspeditions udgravning, i juli 2011.
– Det er arkæologiens lov at man altid finder de vigtigste ting på den sidste dag, siger han..
Bølgerne går højt i den lærde verden. “Minimalisterne” siger, at Davids kongerige blot var en tyndt befolket landsby i Jerusalem-området, og at man ikke kan acceptere Davids kongerige som “stort og magtfuldt”.
“Maksimalisterne” på den anden side accepterer gyldigheden af den bibelske beskrivelse, og at
Khirbet Qeiyafa er det første bevis i deres påstand om, at Davids rige kunne have været lige så stort, som skrevet i Biblen.
Professor Garfinkel tager en midtervej. Han siger, at Khirbet Qeiyafa viser eksistensen af et regionalt styre, som omfattede Jerusalem, Hebron og lavlandet omkring Khirbet Qeiyafa.
Garfinkel siger, at de to fundne skrin, hhv. 35 og 20 centimeter høje, indeholdt symboler på en guddom, og at de er vigtige, “fordi de er identiske med, hvad Biblen kalder ‘Herrens ark'”.
Sådanne skrin er kendt fra andre steder, siger han, men fundet i Khirbet Qeiyafa er “enestående, fordi det viser motiver kendt fra den bibelske beskrivelse af kong Salomons tempel”.
Lerskrinet har en udsmykket åbning, der er flankeret af løver og to søjler, som, siger Garfinkel, påminder om søjler, der flankerede Salomons tempel, ifølge Biblen.
Fundet af disse genstande kaster for første gang lys over, hvordan en kult blev organiseret i Judah på kong Davids tid, siger Garfinkel. Det er det første fysiske bevis på en kult fra den tid, med betydningsfulde implikationer på områder som arkæologi, historie, bibelske og religiøse studier.
