‘Angreb på Iran vil sætte Israels eksistens på spil’
Israels tidligere højesteretsdommer Eliyahu Winograd, som var formand for undersøgelseskommissionen der ransagede Den anden Libanon-krig, har igår advaret mod at Israel angriber Iran.
– Jeg vil ikke stole på dømmekraften hos statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak, sagde Winograd i et interview med Israels militære radiostation. Et angreb vil kunne sætte hele vort lands fremtid, alt hvad vi har opbygget, i fare.
Winograd citerede Barak for en udtalelse om, at der ikke ville blive flere end 500 dræbt i Israel.
– Har du talt dem, Barak, sagde Winograd. Ved du? Jeg ved ikke. hvad deres overvejelser er. Dette er uansvarlighed af første rang. Alle i forsvaret, inkl. efterretningstjenesterne Mossads og Shin Bets tidligere og nuværende ledere siger: “gå ikke til angreb”. Blot Netanyahu og Barak siger “ja”. Netanyahu siger, at han vil tage ansvaret, hvis vi laver en brøler. Er dette en opmuntring?
Netanyahus frustration over, at det ikke er lykkedes præsident Barack Obamas og det internationale samfund at standse Irans atommarch, har fået ham til at anmode verden om at fastsætte “en klar rød linje, så Teheran kan mærke, at de er beslutsomme”.
I et interview med israelsk TV siger USA’s ambassadør i Israel, at “det ikke er til at tage fejl af, hvad USA vil gøre”.
USA har imens foretaget nye skridt for at prøve at tvinge Iran til “mere seriøse forhandlinger end de, der er i dødvande”.
Blandt disse skridt er flådemanøvrer og nye antimissil-systemer i Persergolfen og en stærkere bremse på iranske olieindtrægter.