Hørte englene synge

Mette Østergaard Nielsen kiggede sig omkring. Hvad var det for en fantastisk lyd, hun kunne høre, og hvor kom den fra? Mette er netop kommet tilbage fra ”Revival Alliance Konference” i Birmingham. Konferencen var en fantastisk oplevelse, men der er især én aften, hun husker særlig godt.

Mette fik uventede gæster, da hun stod og lovsang.

– Der skete mange vilde ting, men det vildeste var fredag aften under lovsangen, forklarer hun.
Hun var taget til England for at deltage i en stor konference fra d. 30 august til 1. september, hvor navne som John og Carol Arnott, Bill Johnson, Che Ahn, Heidi Baker og Georgian Banov talte. Lovsangen blev blandt andet ledt af ingen mindre end Martin Smith fra det nu opløste kæmpeband Delirious. Han besøgte for nylig København til en kvindekonference. Nu stod Mette og lovsang. Hun fortsætter:
– Det var den mest fantastiske lovsang/tilbedelse, jeg nogensinde har oplevet, med masser at plads til sang i ånden.
På et tidspunkt i lovsangen skete der et markant skift. Lovsangslederen på scenen stoppede midt i en sang, fordi han kunne mærke, at der skete et eller andet.
– Jeg syntes, det var utrolig modigt, at lovsangslederen valgte at stoppe midt i en sang, fordi han kunne mærke, at der skete noget i salen, som han skulle give plads til.
Da de stoppede, begyndte salen at tilbede i tunger, og midt i det her lovsangsbrus var det, som om der kom hul i himmelen, og en anden lyd kom med i lovsangen.
Mette stoppede med at lovsynge. Hun kunne høre noget, som hun ikke havde hørt før.
Derfor begyndte hun at kigge sig omkring for at identificere, hvor denne smukke tone eller klang kom fra.
– Det var lige som nogle bølger af toner, og det varede ca 4-5 minutter. Tanken strejfede mig, at hvis man nogensinde skulle få lov at høre englene synge, så ville det nok lyde sådan, men jeg kunne ikke finde ud af, hvor lyden kom fra. Jeg stod nede bagved og kunne ikke se, hvad der skete på scenen, så jeg skød bare tanken fra mig igen.

Dagen efter var lederen af lydteamet oppe og fortælle vidnesbyrd. Det først han sagde var: ”Lagde I mærke til, at på et tidspunkt i går aftes, så kom englene og var med i lovsangen?!”
Der var flere af de folk, som sad lige foran Mette, som vendte sig mod hinanden og nikkede bekræftende til hinanden, som om de havde snakket indbyrdes om, at der havde været noget helt særligt over lovsangen aftenen før. Mette kunne se, at det ikke bare var hendes egen oplevelse.
Så berettede han om præcis samme oplevelse, som Mette havde haft dagen før. Der var kommet den her gennemtrængende lyd og klang ind i lokalet. Teknikerne havde siddet der med alle deres apparater og tjekket: ”Keyboard: nope, Guitar: nope, nope, nope, osv.,”
– Der kom ingen lyd ud af deres anlæg, smiler Mette, mens hun glad siger:
– Da han sagde det, var jeg slet ikke overrasket. Jeg tror på, at det var englene, vi hørte den aften.
For Mette har oplevelsen været til stor inspiration. Hun synes, at det sætter tingene i perspektiv.
– Det bekræfter mig i, hvor VIRKELIG Guds Riges virkelighed er, smiler hun.
Hun mener, at hele konferencen var så mættet af Guds Ånd, at det faktisk nærmest virkede helt naturligt, at englene deltog!

Mette kender ikke andre fra Danmark, som deltog på konferencen. Her er hun sammen med en gruppe nye fillippinske venner.

Det gennemgående tema blandt de forskellige prædikanter på denne konference var et budskab om kærlighed og kraft. Formålet med konferencen var at udruste Guds folk til at tjene i Guds kraft – at Guds folk får opflammet de nådegaver, som de allerede er blevet givet.
– Men det blev understreget på det kraftigste, at en åbenbaring af Guds kærlighed er forudsætningen for AL tjeneste.
– Hvis du skal tjene i Guds kraft, må det udspringe af, at du selv er i en intim kærlighedsrelation med Gud. Det er forudsætningen for, at du kan formidle Guds kærlighed til andre og lede andre ind i sådan en relation, siger Mette.

Hun synes, det var befriende at opleve den ydmyghed og kærlighed, som disse erfarne vækkelses- og helbredelsesprædikanter udstrålede, og hun nævner især én speciel oplevelse:
– En mand i fyrrerne kom op på scenen og fortalte sin historie. I 13 år havde han lidt af kroniske nakke- og rygsmerter, og på en skala fra 1 til 10 ville han beskrive smertegraden som 9.
– John Arnott spørger ham så: ”Tror du, det er din himmelske fars vilje, at du skal leve et liv med den smerte”? ”Nej” svarede manden. John Arnott fortsatte: ”Har du tilgivet de mennesker, som var årsag til ulykken”? Det mente manden, at han havde, men John Arnott ledte ham alligevel i en kort bøn, hvor han sagde højt, at han tilgav disse mennesker.
Derefter spurgte John Arnott: ”Tror du, at Jesus ville havde helbredt dig, hvis han havde været her i salen i aften?” Det troede manden. Så sagde John Arnott: ”Så er det heldigt for dig, at Jesus ER her i aften, og nu befaler vi den smerte at forlade din krop i Jesus navn!”.
Da John Arnott sagde dette, var det, som om der gik elektrisk stød igennem manden, og han begyndte at ryste. Det startede i hænder og arme, men spredte sig til hele kroppen, og det blev vildere og vildere. Til sidst faldt han om under Guds kraft og lå på gulvet, og prædikanterne fortsatte med at bede for andre folk.
– Efter nogen tid hvor han stadig lå på gulvet, blev han spurgt om, hvad han oplevede, og han sagde, at nu var smerten nede på en 2’er. Men Guds Ånd var stadig over ham i en sådan grad, at han ikke kunne rejse sig fra gulvet. Han blev liggende på scenegulvet under hele prædikenen.
– Jeg var rørt til tårer over at sidde som vidne til denne hændelse. Guds kærlighed rørte denne mand, og det var tydeligt at se på hans ansigtstræk, at det ikke bare var den fysiske smerte, det handlede om. Gud løste ham også fra den stærke indre smerte, som var forbundet med skuffelse og bitterhed over at havde levet i konstante smerter i 13 år!