Snak om religion – det er farligt at la’ være

IKON fejrede 20 års jubilæum sidste weekend.
Lars Buch Viftrup arbejder for dialog mellem religioner og har bl.a. stået bag flere volontørprojekter, hvor unge rejser til Indien for at studere hinduisme og buddhisme. Han er redaktør i foreningen IKON, der holdt 20 års jubilæum i weekenden.

Lars Buch Viftrup

Han mener, dialogen med en anden religion kan give anledning til både kritik af kristendommen og personlig anfægtelse. Alligevel skal vi løbe risikoen – for der er en større risiko ved at lade være.
Lars Buch Viftrup har været daglig leder af foreningen IKON gennem mange år. I dag er han – ud over præstegerningen i Skanderborg – redaktør for foreningens blad. IKON står for Informations- og samtaleforum for Kristendom og Ny religiøsitet.

Religons-dialogen åbner for Kristus

Kirkens præster bruger ofte et sprog, almindelige danskere ikke kan forstå. Folk kommer i kirken uden tanker om åndelighed. Den moderne dansker har nemlig en kompleks religiøsitet – og det er den store udfordring for præsterne.
– Her må religionen i dialog, mener Lars Buch Viftrup. – Man skal bruge alle de nye ting, fx meditation, for de giver nye muligheder for kirken. På den måde får mennesket oplevelsen af at mærke det værdifulde i livet. Det skaber åbninger for at se Kristus.
– Mødet med andre religioner kan være en katalysator for refleksion over min egen tro og over, hvad kristendommen betyder i mit liv. Vi lever i en tid, hvor kristendommen er blevet udfordret i sin status som danskernes eneste religion. Men det er ikke mig, der er herre over det – det skal Gud nok klare. Min bekymring er, om min tro kan være med til at styrke mit samliv med andre mennesker.

Solidaritet og empati

Nøgleordene er solidaritet og empati. Det er styrken i et kristent samfund, og det særlige ved kristendommen.
– Kristendommen kan først og fremmest åbne vores sans for storhed og værdi. At kunne se værdien i hvert eneste øjeblik. De historier, Jesus fortæller, og det liv, han har levet, åbner for en forståelse af vores eget liv. Det møder jeg ikke nogen andre steder. Empatien og solidariteten er i fokus på en måde, der er enormt stærk.

Dialog og anfægtelse

IKON har skabt relationer mellem religioner gennem 20 år. Her mødes trosretningerne via debat, kurser og volontørprojekter. Dialogen er i højsædet, også selvom det kan give personlige anfægtelser.
– IKON er først og fremmest et forum, hvor mennesker har gjort sig langvarige og stærke erfaringer med religiøs mangfoldighed. Det kan være ved at meditere med buddhister og hinduer eller ved at besøge templer. Men også ved være sammen med muslimer og opbygge relationer, forklarer Lars Buch Viftrup.
– En vigtig del af IKON er vores volontørprojekt; man er flere måneder i Indien og møder en hel anden kultur og religion. En religion, der er påtrængende, spændende og levende. Det rejser en masse spørgsmål om én selv. Det kan give dybe anfægtelser – det har jeg selv oplevet, siger han.
– Jeg var i Indien og mødte nogle vesterlændinge. Nogle af dem kritiserede kristendommen voldsomt; de sagde, at den er dogmatisk, undertrykkende og alt muligt negativt. Så sidder man og tænker: ”Er det min religion, de taler om? Hvad kan jeg lære af den kritik? Har de ret?”

Tag chancen og snak

Lars Buch Viftrup tror ikke, vi skal frygte at miste den kristne tro, når vi oplever kritik. Derimod skal vi deltage i religionsdialogen. Det farligste er nemlig at lukke verden ude, for så lukker man for sit eget liv. Mennesket skal løbe risikoen – ellers mister det sig selv.
– Man kan jo godt miste sin tro ved at blive udsat for meget kritik, men i IKON reflekterer vi over, hvad det er, vi gør, selvom det bringer anfægtelser.
– Jeg tror, det er meget farligere at være bange for verden omkring sig og lukke sig ude fra den virkelighed, man er i. Det er vigtigt at turde løbe risikoen – og vi skal kunne snakke om det.
– Vi har sendt mange volontører ud, men det er enormt sjældent, at nogen mister deres tro. Religionsdialogen bringer selvfølgelig troen i spil. Den risiko må man løbe – for livet er en risiko i sig selv.
Af Lisbeth Bitsch
og Svend Løbner