Et nyt Mellemøsten er ved at fremstå

Et nyt Mellemøsten er ved at stå frem i kølvandet på det arabiske forår, og om dette har en politisk sagkyndig, dr. Barry Rubin, skrevet en længere artikel i bladet “Jerusalem Post”.
Rubin er direktør for institutionen “Global Research in International Affairs” i den israelske by Herzliya og redaktør af publikationen “The Middle East Review of International Affairs”. Han har nu skrevet sin vurdering af det nye Mellemøsten, der er under opsejling.

Han oplyser, at 50 procent af budgettet for det syriske nationalråd (SNC), der domineres af Det muslimske Broderskab, kommer fra den libyske regering. Eftersom Libyen i høj grad er en klient af USA, er det nok rigtigt at konkludere – skriver Rubin – at Obama-regeringen har opmuntret til denne generøsitet. Mange våben er sendt fra Libyen til Hamas og andre terroristgrupper i Gaza-striben og til “radikale styrker” i Syrien.

Rubin skriver, at nogle mener, at USA koordinerer denne trafik, men det er ikke bevist. Hvis dette er tilfældet, brugte Obama-regeringen en let tilsløret kanal til at betale til en revolutionær islamisk bevægelse, som prøver at komme til magten i Syrien.

At denne gruppe også er anti-amerikansk, antisemitisk og folkemordsagtig over for jøder, er tilsyneladende mindre betydningsfuldt.

Resten af SNC’s budget kom fra Qatar (38 procent) og Saudi-Arabien (12 procent), skriver Barry Rubin..
Videre hedder det:
– Nu er SNC faldet fra hinanden, og amerikanske bestræbelser på at fremme en ny syrisk oppositionsledelse er også mislykkedes..

Rubin fortsætter:
– Ikke blot er al-Qaida ikke død, men dens sympatisører og de, der er influeret af den, har planlagt et stort antal terroristangreb på amerikansk område – 95 i de sidste tre år, ifølge senatets efterretningskomite.
Rubin skriver, at et angreb fra Libanon mod Israel er stadigt mere usandsynligt, fordi Libanon bevæger sig mod dets egen borgerkrig. Libanon er domineret af syriske og iranske klienter – den shia-muslimske gruppe Hizbollah og pro-syriske sunni-muslimske politikere. Oppositionen har været anført af sunni-moderate.

Syriens borgerkrig ryster hele situationen. Hizbollah og dettes mæcen, Iran, har støttet dets anden mæcen, det syriske diktatur. Oppositionen, der omfatter Det muslimske Broderskab og salafist-sunnier, er vrede. Hvis den nuværende syriske regering omstyrtes, og dette er allerede på horisonten, vil oppositionen gå efter det libanesiske styre.

Ikke blot vil den støtte de derværende sunni-muslimer – den vil sandsynligvis omforme sunni-siden med, at radikale salafister erstatter moderate. Et tegn på en forestående borgerkrig har været flere dages kampe i den libanesiske by Sidon. Sunni-salafist ledere har krævet, at Hizbollah-bannere tages ned, og de har nedrevet en plakat med Hizbollah-anførere. Dette efterfulgtes af geværild, og folk blev dræbt. Med en så usikker hjemmefront vil Hizbollah ikke have styrker til at kunne gå efter Israel.

Barry Rubin fortsætter:
– “New York Times” fortsætter dets bizarre dækning af et Egypten, hvor Det muslimske Broderskab ikke kan gøre noget galt. Der er et ret humoristisk aspekt af avisens tænkemåde. Det drejer sig om den nye egyptiske forfatning, om hvis tekst, der går rygter, men blot det fulde udkast vil være pålideligt.

Hvem kerer sig om en debat, når den vil ordnet af en Muslimsk Broderskabs-præsident, et islamistisk domineret parlament, og et retssystem, der bliver stadigt mere islamistisk behersket ?
Rubin slutter:
– Amr Moussa, tidligere udenrigsminister og generalsekretær for Den arabiske Liga, siger, at den nye forfatning vil være en katastrofe for Egypten, mens præsident Mohammed Morsi har udtalt, at ingen domstol kan udfordre hans afgørelse.