Gud talte 3 gange til Andreas i en drøm
Andreas Olsen kunne ikke se, hvorfor han skulle komme i kirken. Det var spild af tid, mente han. Men så talte Gud til ham…Andreas kunne ikke lide at gå i skole. Da han var 13 år gammel, pjækkede han ofte fra timerne, for at slippe for at være der.
– Jeg kan huske, at jeg en dag lagde mig i min seng, foldede hænderne og sagde: Gud, nu må du ændre det her. Lige da jeg havde gjort det, blev jeg fyldt med en kraft indvendig, som gjorde mig helt rolig. Jeg mærkede Guds kraft og kærlighed, fortæller han.
Andreas tænkte, at det måtte være Gud han kunne mærke. Han havde aldrig oplevet sådan noget før. Han plejede kun at bede når det hele var ved at brænde på. På trods af oplevelsen, som gentog sig flere gange, begyndte Andreas ikke at leve anderledes. Tværtimod faktisk.
– Jeg begyndte at leve i et syndigt mønster og hang ud med de forkerte mennesker.Og jeg snakkede ikke mere om Gud af den grund. Jeg var bange for at snakke om min tro i skolen, og prøvede helst at undgå at snakke om det tema. Jeg var en people-pleaser og turde ikke stå fast på ting, som andre ikke kunne lide.
Han kunne hverken lide kristen musik eller kristne møder og syntes, at det var spild af tid. Men selvom han ikke deltog, så var han stadig kristen.
En uforståelig forandring
Da han var 17 år kom han med på en Vineyard-sommercamp. Han var ikke særlig aktiv deltagende, men fik slæbt sig med på et møde, hvor sydafrikaneren Alexander Venter talte.
– Her følte jeg Helligånden utrolig stærkt. Jeg følte, at jeg skulle gå op til forbøn, og det var noget, som jeg ikke turde. Men jeg kunne ikke lade være.Da han bad for mig, mærkede jeg en lille smule, men ikke så meget. Men senere kunne jeg mærke, at der var sket noget. Pludselig kunne jeg lide kristen musik og møder. Og jeg fik en stor sult efter mere af Gud. Det var helt uforståeligt for mig, at jeg skulle få det sådan, men Gud havde tydeligvis gjort noget, forklarer han.
Han begyndte, at tage på mange møder og blev meget interesseret i livet med Gud. Han ønskede at dele troen, men han var stadig en bangebuks og havde svært ved at gøre de ting, som han lovede sig selv på kristne møder.
Han planlagde at tage en IT-uddannelse men følte, at Gud sagde til ham, at han ikke skulle. Familien pressede på og fik ham overtalt til at gøre det alligevel.
– Desværre gav jeg efter for det, siger Andreas.
Han fik en lærlingeplads, men fik ondt i hovedet og følte sig slet ikke tilpas der. Da han stoppede var han meget glad:
– Det føltes fantastisk dejligt at stoppe, siger han.
Omkring den tid fik han en drøm om København.
– Det var drømme om store vækkelsesmøder i København. Mange tusinde mennesker. Jeg så mig selv være en del af det, og sige ting foran disse tusindvis af mennesker. Det var en slags serie på 3 drømme. Der var vækkelsesmøder i dem alle, men i den sidste drøm vidste jeg, at det var København det handlede om.
Den sidste drøm sluttede med, at nogle unge mennesker inviterede ham til at komme. Så vågnede han igen.
– Da jeg vågnede igen, tænkte jeg: Det var en drøm udover det sædvanlige. Så jeg skrev det ned.
Han ønskede brændende at tage til København med det første fly, men ingen af hans venner ville med. Det ville ikke fungere. I stedet tog han en UMO-bibelskole i Danmark, hvor han oplevede en masse ting.
– De mange oplevelser gjorde, at jeg blev desperat efter, at se de ting jeg havde oplevet i drømmen, så jeg googlede mission i københavn, men fandt ikke rigtigt noget, forklarer han.
Han havde hørt, at der var et team fra UMO, som ville starte op i København, så han søgte på Facebook og fandt gruppen YWAM Copenhagen Network. Han fik fat i en email og skrev til dem om hans kald til København.
Efter en snak på Skype, blev han inviteret til at være med på teamet. Han kunne bo på det gamle kloster i Høje Taastrup, hvor de andre holdt til.
Og selvom han måtte spørge folk om at støtte ham økonomisk, så lykkedes denne del også, så han lige præcis har nok til at leve. Han var ikke særlig motiveret for at skulle søge hos folk, men:
– Man siger i UMO, at If its Gods will, he will make the bill, griner Andreas.
Han ser tydeligt Guds tilrettelæggelse i sit liv. Det lille UMO-team har lavet forskellig evangelisation og prøver hele tiden, at møde nye mennesker. Målet er bl.a., at starte en menighed for unge. De ønsker især, at bygge relationer med folk, fordi de oplever, at mange danskere er lidt skeptiske omkring at tale om troen.
– Det føles utrolig dejligt, at det virker som om jeg er på det rigtige sted, og at det var meningen at jeg skulle tage til København, siger Andreas om de drømme, som nu stille og roligt er begyndt at udfolde sig for øjnene af ham.
