Ny undervisningsserie: To verdener
Husk evigheden

I denne tredje artikel baseret på Graham Powells bog om de to verdener, beretter han om en hjemløs mand, som skrev ordet Eternity (evighed)
på fortovet i Sydney i ly af mørket. Han fortæller også om de himmelske væsener, og hvad Satan gør for at ødelægge os.
En gammel mand kom til tro på Jesus og blev hentet af engle, da han døde. Hans enke fortalte Graham Powell, hvordan han gik bort.

En hjemløs mand skrev gennem 37 år ordet Eternity (Evighed) på Sydneys fortove. Han følte, at Gud havde kaldet ham til at gøre det og hjulpet ham med at stave ordet og skrive det smukt. Ved årtusindskiftet stod ordet midt i
fyrværkeriet over Sydney og blev set af 2 mia. verden over.

”Enken havde stået ved siden af ham, da han pludselig fik kræfter nok til at sætte sig op i sengen. Han var meget forundret: Kan du se de to mænd i hvidt tøj? råbte han.
Hun kiggede rundt uden at se nogen. Så faldt hans krop tilbage i sengen, og han var død. Gud ske lov, at han var parat til det øjeblik, fordi han havde taget imod Jesus Kristus.
Herrens engle var kommet for at følge ham hjem til himmelen. Han var blevet frelst på tærskelen til evigheden”.

Når vi går ind til det evige liv, vil der ske en genoprejsning af vores legemer. De lægges i jorden som sædekorn.
Når kornet sås, er det grimt og svagt, men når det opstår, er det skønt og stærkt. Der sås et naturligt, fysisk legeme; men der opstår et evigt, åndeligt legeme. For så sandt der findes et sådant naturligt legeme, findes der også et åndeligt, siger Paulus. (1. Kor. 15:42-44)
Vores ånd vil en dag blive iklædt en helt ny krop, som passer perfekt til vores nye omgivelser.

Nytårsaften 1999 var der et fantastisk fyrværkeri til ære for det nye år og det nye årtusind i byen Sydney i Australien.
Mere end to milliarder mennesker verden over kunne følge festlighederne takket være en massiv fjernsynsdækning.
Til allersidst sås ordet Eternity (Evighed) som et stort kobberskilt tværs over Sydneys Harbor Bridge. Det stod der længe nok til, at alle kunne se det. Men hvorfor havde man valgt det ord?
Det havde noget at gøre med et mysterium, som var uløst gennem 24 år i Sydney. I løbet af den tid, og i yderligere 13 år derefter, stod ordet ”Eternity” skrevet med kridt på fortovet.
Ordet blev skrevet meget kunstfærdigt, mens de fleste mennesker sov. Forfatteren blev afsløret i 1956, da en præst fra Burton Street Baptist Church så Arthur Stace knæle ned på fortovet for at skrive det .
Arthur Stace blev født i 1884 i Balmain i Sydney. Hele familien var alkoholikere, og hans to søstre havde et bordel. Arthur fik ingen uddannelse og røg ud og ind af fængslet fra 15-års alderen.
Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste i Frankrig. Han blev hjemsendt med granatchok, delvis blind på det ene øje og ødelagt af sennepsgas.
Indtil begyndelsen af 30’erne var han alkoholiker, kriminel og hjemløs. Han drak methylalkohol og levede af tiggeri og fandt mad i affaldscontainere.
Den 6. august 1932 gik Arthur til et møde i den anglikanske kirke på Broadway, hvor han hørte evangeliet. Efter mødet gik han til Sydneys universitetspark, faldt på knæ og råbte: Gud, vær nådig mod mig synder! I samme øjeblik blev han bønhørt, og han blev et Guds barn.
Herefter blev Arthur i stand til at holde op med at drikke og finde sig et arbejde. I 1932 hørte han John Ridley prædike i Darlinghurst. Prædikanten sagde: ”Evighed! Evighed! Jeg ville ønske, at jeg kunne sige eller råbe det ord ud til alle i Sydneys gader. Evighed! Du kommer til at møde den. Hvor vil du tilbringe evigheden?”
– Ordet ”Evighed” blev ved med at ringe for mine ører, og pludselig begyndte jeg at græde. Jeg følte et stærkt kald fra Herren til at skrive ordet. Det sjove er, at før kunne jeg dårligt nok skrive mit eget navn. Jeg har ikke gået i skole, og jeg ville aldrig have kunnet stave til Evighed, om jeg så havde fået penge for det. Men nu kom det helt enkelt i en smuk ornamenteret stil, fortalte Arthur Stace.
Fortovsevangelisten Arthur døde den 30. juli 1967 i en alder af 83 år. Men ordet Evighed levede videre i folks bevidsthed. Selv i dag kan du se ordet ’Eternity’ på Sydney Square, skrevet med 21 cm høje aluminiums-bogstaver. Arthur Stace taler stadig ind i tiden – om evigheden.
Og ved årtusindskiftet stod ordet ’Eternity’ skrevet i hele verdens påsyn. Da rørte den hjemløse mands budskab i nogle øjeblikke flere mennesker, end han selv kunne have forestillet sig.

Midt i en verden fuld af usikkerhed er det utroligt at kunne leve hver dag sammen med en kærlig frelser. Vi kan have fred med Gud – og være klar til at gå ind i evigheden uanset, hvornår det skal ske.
Moses havde alle muligheder i livet set med denne verdens øjne. Han var adopteret af faraos datter, han kunne have levet det søde liv; men da han blev ældre, valgte han at identificere sig med sit eget folk, jøderne. Som Bibelen siger det:
”I stedet for at nyde en kortvarig fornøjelse uden for Guds vilje foretrak han at dele kår med Guds folk. Frem for at eje alle Egyptens skatte foretrak han at blive mishandlet – ligesom Kristus blev det – for han så frem til sin belønning.
Moses forlod Egypten i tro til Gud og uden at frygte kongens vrede. Han holdt ud, fordi han hele tiden holdt den Usynlige for øje.” (Hebr. 11:25-27).
Det gælder om, at vi ser den usynlige. Paulus skrev en opmuntring til de kristne i Korint for at minde dem om at holde det rette fokus:
”Derfor giver vi ikke op. Selvom vores krop efterhånden bliver nedslidt, bliver vores indre liv fornyet dag for dag.
Vi kan bære vores nuværende trængsler, fordi de fører os frem til en evig, umådelig herlighed. Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt.” (2 Kor. 4:16-18)
Lever du bare for den timelige verden eller lever du også for den evige?

Gud har et evigt rige, og i det rige findes der skabte ånde-væsener. Bibelen taler om keruber, serafer, ærkeengle og myriader af engle.
Der er omkring 300 referencer til engle eller ’sendebud’ i Bibelen. I vor tid er der mange mennesker, som tror på engle og er fascinerede af dem. Utallige film handler om engle på en eller anden måde.
Men fremstillingen i de verdslige film har ikke meget at gøre med Bibelens engle.

Den hebraiske tradition siger, at der findes 12 ærkeengle. Tolv er også antallet af medlemmer i den himmelske regering, men i Bibelen bliver kun tre af dem opfattet som egentlige ærkeengle.
Det græske præfiks ærke- betyder ’leder’, så en ærkeengel er en leder eller overordnet – en engel af højere rang.

Lucifer betyder ’dagstjerne’, ’lysbærer’ eller ’morgenens søn’. Han var den ærkeengel, der havde adgang til Guds trone, den, der engang ledede lovsangen fra de himmelske hærskarer. Vi læser om ham i Esajas’ Bog.

Mikael kaldes helt specifikt en ærkeengel, og hans navn betyder ’hvem er som Gud’. Der er fem beretninger om ham i Bibelen. Han forbindes altid med kamp mod Satan og med legemets opstandelse.
Mange tror, at han er den ærkeengel, som vil komme sammen med vor Herre Jesus, i forbindelse med de troendes opstandelse.

Navnet Gabriel betyder ’Guds kraft’. Gabriel er en profetisk engel, en budbringer og en fortolker af det profetiske ord om Kristus. Han nævnes fire gange i Bibelen.

Utallige engle lever og handler i den usynlige verden. Bibelen fortæller os dog ikke hvor mange. Apostlen Johannes så i et syn Guds trone omgivet af mange engle.
Han sagde, at deres antal var myriader af myriader og tusinder af tusinder. En myriade er ti tusinde. Ti tusinde gange ti tusinde svarer til hundrede millioner – og tusinder af tusinder.
Tænk, hvilket fantastisk syn og hvilken lyd, det var, da han hørte dem prise Jesus, Guds lam!
”Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: »Både han, der sidder på tronen, og Lammet skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!” (Åb. 5:13).
Bemærk, at der er tale om tre dimensioner: i himlen, på jorden og under jorden – og så tilføjer Johannes ’på havet’.
Den dag nærmer sig hurtigt, da alle områder af Guds skaberværk vil erkende, hvem Jesus Kristus er.
Fordi han opgav sin himmelske herlighed for at blive et menneske og lide døden på et kors, har Gud Fader højt ophøjet ham. Jesus har fået et navn, som er over alle andre navne:
”Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden, og under jorden.
Og alle skal erklære
til Gud Faders ære:
Jesus Kristus er Herre!”
(Fil. 2:10-11)

Engle er skabte væsener. Derfor har de begrænsninger og er afhængige væsener.
De blev sandsynligvis skabt tidligt under skabelsesprocessen. Vi læser om, at de synger og råber af glæde, da jorden blev skabt.
Bibelen fortæller os, at englene er:
Åndelige væsener. Englene er helt igennem ånd og derfor ikke er begrænsede som os. De er udødelige.
De er et folk, ikke en race. Det betyder, at de ikke gifter sig eller formerer sig.
De er utallige – der findes myriader af engle.
Blandt skabte væsener befinder englene sig på et højere plan end mennesker.
De har en fri vilje. De har mulighed for at foretage valg, og de har personligheder, intelligens og vilje.
De er usynlige og lever i den usynlige verden. Derfor kan vi kun se dem, hvis vore åndelige øjne bliver åbnet.

Bibelen er fuld af beretninger om møder mellem engle og mennesker. Daniel havde fastet og bedt i tre en halv uge, da en engle-agtig budbringer viste sig for ham på bredden af floden Tigris.
Hans udseende var så herligt, at Daniel mistede al sin styrke og faldt rystende til jorden.
David blev straffet af Gud, fordi han lavede en folketælling og stolede på sine egne ressourcer frem for Guds.
David så en Herrens engel stå mellem jorden og himlen med et draget sværd rettet mod byen Jerusalem for at ødelægge den.
Efter at David havde angret og bragt ofre til Herren, så han englen stikke sit sværd i skeden igen, og Jerusalem blev skånet. Men da var David så skrækslagen, at han var bange for at bede til Herren.
Peter var i fængsel. Han var bundet med lænker, og 16 soldater bevogtede ham. Natten før hans henrettelse viste der sig pludselig en Herrens engel, som beordrede ham til at rejse sig. Idet han gjorde det, faldt lænkerne af hans hænder. Da Peter fulgte englen, passerede han forskellige vagter. Fængslets jernport åbnede sig af sig selv, og Peter fandt sig selv stående på fri fod i en af byens gader.
Ikke alle møder mellem engle og mennesker er så dramatiske som disse.
Det er også muligt at møde en engel, uden at man ved det, mens det sker.
Hebræerbrevet formaner de troende til at vise gæstfrihed over for fremmede, for folk har sommetider, uden at vide det, haft engle som gæster.
Nogle kristne er blevet beskyttet og reddet på mirakuløs vis. Men først efter at de var kommet i sikkerhed, blev de klar over, at de var blevet reddet gennem engles indgriben.

Der findes to slags engle, de udvalgte og de faldne. Fra begyndelsen blev de skabt perfekte og uden synd, men der kom en tid, hvor de blev fristet.
Lucifer besluttede, at han ikke længere ønskede at være underlagt Gud, og gjorde oprør mod sin skaber.
Det virker som om en tredjedel af alle englene sluttede op om oprøret. Derved blev englene opdelt i to lejre.
De, der forblev trofaste mod Gud kaldes de udvalgte engle, hvorimod de oprørske kaldes de faldne engle.

Bibelen fortæller os, at Lucifer var perfekt, da han blev skabt. Han var smuk og begavet med stor visdom.
Han var musiker og tilsyneladende lederen af den himmelske lovsang. Men han blev fyldt med stolthed, og derfor kom han under fordømmelse:
”Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne,
at du blev kastet til jorden,
du store verdenserobrer.
Du sagde til dig selv:
‘Jeg vil stige op til himlen,
rejse min trone højt over stjernerne,
indtage min plads blandt guderne på bjerget i det yderste nord.
Jeg vil stige op til de øverste himle,
komme på højde med den almægtige Gud.’ ”
(Es. 14:12-14)
Hvilken arrogance! Denne selv-ophøjelse og guddommeliggørelse af sig selv førte til en hurtig reaktion fra Guds trone:
”I stedet blev du styrtet i dødsriget,i dets allerdybeste afgrund.” (Es. 14:15).

Jesus sagde: ”Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn” (Luk. 10:18).
Lucifer blev smidt ud af himlen, så hurtigt som et lyn, og Guds evige Søn så det ske.
Lucifer var også nødt til at ændre sit navn til Satan, som betyder ’modstander, hader, modpart eller fjende’.
Han er modstander af Gud og alt, hvad der hører Gud til. Hans modstand er især rettet mod sande kristne, dem, der elsker og tjener Jesus Kristus.

Satan har 30 forskellige navne, som beskriver hans natur og funktioner. Nogle af dem er:
Satan, Djævelen, Slangen, Dragen, Beelzebub, Denne verdens gud, Herskeren over luftens rige, Lucifer, Fjenden Fristeren, Den Onde, Lysets engel, Brødrenes anklager, Antikrist og Modstanderen.

Satan gør livet svært for kristne. Nye kristne har ofte levet under indflydelse af ’ulydighedens ånd’. Men nu, hvor de nye kristne prøver at leve et retfærdigt liv, oplever de, at være under pres både indefra og udefra, og det gør til tider livet til en kamp.

Efter at Jesus blev døbt og fyldt med Helligånden, blev han af Ånden ledt ud i ørkenen, hvor han blev fristet af Satan i fyrre dage. Selv om der var tale om en svær fristelse, gav Jesus ikke efter for den.
Vi bliver også fristet, men med Herrens hjælp kan vi modstå fristelserne, ligesom Jesus gjorde det.
Men det er ikke en synd at blive fristet. Kun hvis vi falder i synd, skal vi bekende det og søge at blive renset ved Jesu blod.

Al synd leder til forurening af vores liv. Synd skaber en barriere mellem os og Gud, indtil den er fjernet gennem anger, bekendelse og renselse.
Hvis vi fortsætter med at synde, åbner det døren for en mulig dæmonisk indflydelse i vore liv. Og alle onde ånder gør os urene.

Uro er ofte et tegn på, at et menneske har brug for udfrielse fra onde ånder. Men vi kan få frihed og fred, når vi tror på Jesus.
Djævelen prøver hele tiden at fordømme Guds folk. Mange kristne føler fordømmelse og mangel på selvværd. Men det er de onde ånder, som fordømmer os uden grund.
Satan prøver også hele tiden at hindre mennesker i at blive forsonet med Gud.

Satan prøver at binde os på alle mulige måder. Vi kan være bundet uden at vide det.
I et senere kapitel vil vi se på, hvordan vi kan vide, om vi måske er bundet af en ond ånd.

Som den tyv, han er, prøver Satan hele tiden at stjæle alt muligt fra os, selv glæden ved livet. Mange oplever, at livet er en byrde, og de ønsker hele tiden, at de aldrig var blevet født, eller at de kunne dø.
Men det har aldrig været meningen, at livet skulle være en byrde. I stedet skulle det være et fantastisk eventyr!

Graham Powells bog om de to verdener er for første gang ved at blive oversat til dansk.

Satan er ikke allestedsnærværende, som Gud er det. Han er også begrænset i viden og magt. Det, som han troede var hans største triumf – korsfæstelsen af Jesus Kristus – viste sig at være midlet til hans eget evige nederlag.
Satan blev dømt i det jordiske Paradis, da han fik Adam og Eva til at synde, og han led et stort nederlag, da Jesus døde og opstod.
Når kristne forkynder de gode nyheder om Jesus og uddriver de onde ånder, er det en yderligere dom over Satans hærskarer.
Til sidst, ved tidernes ende, vil Satan og hans engle blive smidt ud af det himmelske og ned på jorden. Derfra vil Satan bliver styrtet ned i det bundløse dyb i jordens hjerte i en periode på tusind år.
Efter at han er blevet løsladt fra det bundløse dyb i en periode, vil Satan og hans engle blive smidt i ildsøen for at pines i al evighed.