Troen gør det umulige muligt
Den kananæiske kvinde kan lære os noget om, hvad tro er.Beretningen om den kananæiske kvinde er så levende og berigende, at man må overgive sig. Hun vil bare have Jesus i tale, koste, hvad det koste vil.
Af Gert Grube
Skulptør og daglig leder af Galleri Bibelland i Brejning
Kvinden har for en tid forladt sit hjem, hvor hendes datter rent ud sagt har det forfærdeligt. Enhver mors store smerte. Kvinden har måske været ude blandt folk mange gange for at finde hjælp. Og så endelig en dag begynder hendes hjerte at hamre, for hun får øje på Jesus.
Hun råber sin nød ud: Herre, Davids søn! forbarm dig over mig! min datter plages slemt af en ond ånd.
Alle hæmninger er smidt over bord. Hun er ligeglad med, hvad folk siger og tænker, for der er kun én ting, det drejer sig om, og det er hendes datters tilstand. Jesus svarer hende ikke i første omgang, men det får hende ikke til at give op.
Heller ikke disciplenes afvisning af hendes påtrængenhed får hende til at standse. Hun har set Jesus og fornemmer i sit hjerte, at han er manden, der kan give al den hjælp, hun behøver, så endnu engang råber hun: Herre, hjælp mig! Hun kalder ham både Davids søn og Mester, for hun ved, at han må være den autoritet, der kan klare menneskets skrøbeligheder.
Og så har vi det herlige replikskifte mellem Jesus og kvinden, et replikskifte, som er guld værd, fordi det siger så meget om tro.
Jesus: Jeg er kun udsendt til de fortabte får af Israel og ikke andre.
Kvinden: Herre, hjælp mig!
Jesus: Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.
Kvinden: Jo, Herre,! for de små hunde æder dog af de smuler, som falder fra deres herres bord.
Jesus: Kvinde, din tro er stor, det ske dig, som du vil.
Herligt at lytte til. Dialogen mellem kvinden og Jesus er ikke nogen romanforfatters fine ordveksling, nej, det er taget ud af virkelighedens verden, hvor livets mester har kontakt med et livstørstende menneske, og det kan kun ende med livsfylde.
Kvinden får svar på sin nød og går bort med fred. Hendes utrættelige tro bliver belønnet, for troen gør nu engang det umulige muligt.
Vi kan lade Jesu slutreplik være fællesnævneren i vore liv: Din tro er stor, det ske dig, som du vil, og samtidig kan vi lytte til Grundtvig, som også vil formidle kvindens stærke tro. Jeg gengiver lige et par vers af hans herlige salme. Resten kan læses i salmebogen (nr.158):
Kvindelil, din tro er stor,
ske dig som du ville!
I det rige nådens ord
sprudler livets kilde.
Det var Herrens ord engang
til den hedningkvinde,
som, mens klokkerne
har klang,
aldrig går af minde.
Det er stadig Herrens ord
til hvert hjerte lille,
når han ser dets tro er stor
til hans øjne milde.
