Sår, vander eller høster du?

– Hvad laver I? spurgte drengen på 11-12 år. Han stod foran mig sammen med sine tre venner. Vi lignede ikke almindelige gadesælgere.

Det var vi heller ikke. Vi stod på gaden for at tilbyde at bede for folk. Drengen havde ondt i knæet, fortalte han. Jeg bad en kort bøn på 10 sekunder, og han sagde – ret overrasket – at smerten var betydeligt bedre. Jeg bad en gang til, og smerten forsvandt helt! Han havde det der overraskede udtryk i ansigtet, som man får, når der lige skete noget, som ikke burde kunne ske. Jeg elsker at se det udtryk! Han var overrasket og løftede hænderne hurtigt op mod Himlen for at takke…Allah. De fire drenge var muslimer.

Senere kom jeg i snak med en ung kvinde. Hun fortalte mig, at hun følte, at hun skulle møde nogen på en eller anden måde i dette område af byen. Så derfor var hun gået lidt frem og tilbage et stykke tid mellem nogle butikker for at fornemme, hvor det var. Nu stod vi der og snakkede om nogle personlige ting i hendes liv. Til sidst bad jeg for hende. Hun var rørt over bønnen og sagde, at hun gerne ville med mig næste gang, jeg skulle i kirke.

Når jeg står på gaden sammen med mine venner for at tilbyde at bede for folk, så tænker jeg ofte på, hvor svært det er at vide, hvilken betydning det har for folk. Man kan ikke altid dele hele evangeliet og forklare det hele. Paulus skrev engang til nogle andre kristne:
”Det var mig, der plantede, og Apollos, der vandede, men det var Gud, der gav væksten. Altså afhænger det mere af Gud, som får det til at gro, end af hvem, der planter og vander.” (1. Kor. 3,6-7).

Det er umuligt at vide, om de fire muslimske drenge senere tager imod Jesu offer på korset. Det er heller ikke til at vide, om den unge kvinde tager med i kirken eller fortryder.
Du er ikke kaldet til at tvinge mennesker ind i Guds Rige eller til at tro. Du er kaldet til at så, vande eller måske endda høste. Men det er Gud, som skal have æren, for det er ham, som giver væksten i menneskers liv.
Vi skal ikke blive modløse, når vi ikke ser umiddelbar vækst, selvom vi gør Guds vilje. Vi skal bare gøre det, Jesus siger, vi skal gøre, og i stedet fokusere på, hvad vi gør i den usynlige åndelige verden.