Syrien fjernede missiler før Israelsk angreb
Amerikanske efterretningsanalytikere har konkluderet, at det ikke lykkedes israelske fly at ødelægge alle russisk-producerede-missiler i et pakhus i Syrien , og at der kan forventes nye israelske angreb for at tilintetgøre de resterende missiler.
Det er bladet “New York Times” der skriver dette, med amerikanske embedsmænd som kilde.
Angrebet fandt sted den 5. juli nær Latakia for at gøre det af med “Yakhoni” anti-skibs-krydsermissiler, som Rusland havde sendt til Syrien. Pakhuset blev ødelagt, men amerikanerne er kommet til den slutning, at i det mindste nogle missiler var blevet fjernet før det israelske angreb. Israelske kilder siger, at Israel ikke ønsker at gå ind i borgerkrigen i Syrien, men at Israel vil forhindre avancerede våben at falde i hænderne på Hizbollah – den libanesiske gruppe, der har sluttet sig til præsident Bashar Assads styrker i kampen mod oprørerne.
Såvel amerikanske som israelske flådeofficerer anser disse missiler som en seriøs trussel mod skibe. Efter det formodede israelske angreb forsøgte den syriske regering at skjule den kendsgerning, at nogle missiler ikke var blevet ramt og satte ild til afskydningsrampe og køretøjer for at skabe indtryk af, at Israelske havde rettet et ødelæggende angreb.
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ønsker ikke at kommentere denne historie, og på israelsk hold er der altid tavshed om forebyggende angreb. De fort
satte leverancer af avancerede våben til den syriske regering – og faren for, at de vil finde vej til Hizbollah – ventes at ville føre til nye israelske angreb. Ifølge de amerikanske kilder har Rusland fornylig sendt SA-26 anti-fly missiler til Syrien og tekniske sagkyndige, som skal hjælpe syrerne med at oprette systemet.
New York-bladet skriver, at Rusland fornylig har leveret to renoverede MI-24 “Hind”- helikoptere til den russiske flådebase i den syriske havneby Tartus , til brug for det syriske militær. På russisk hold siges det, at man blot opfylder gamle våbenkontrakter, men på amerikansk hold siges det, at overførsel af ‘yakhoni”-missiler til Hizbollah vil krænke en aftale om, at de russiske missiler ikke må leveres til en tredje part.
Fjerde kendte angreb
Angrebet nær Latakia den 5. juli var det fjerde kendte israelske luftangreb mod Syrien i indeværende år. I nye oplysninger om Latakia-angrebet siger amerikanske kilder, at angrebet blev udført af israelske fly, som fløj over det østlige Middelhav og affyrede luft-til-jord missiler, men aldrig var over syrisk luftrum.
De israelske flys rute førte til en fejlagtig historie om, at angrebet var blevet udført af en israelsk undervandsbåd.
I slutningen af januar i år foretog Israel et angreb mod en konvoj af SA-17 missiler, som mentes at have været bestemt for Hizbollah.