Obama skal møde Netanyahu – sidestiller Irans Rohani

Nyt fra Israel-forsideDer er hurtige træk i Mellemøst-spillet – hvem udspiller hvem – og den seneste bevægelse er, at præsident Barack Obama skal mødes med statsminister Benjamin Netanyahu, mens Irans præsident Hassan Rohani ser til fra sidelinjen.

 

På dagsordenen for Obama-Netayahu mødet, der skal finde sted i Washington den 30. september, er Syrien-krisen og Irans atomprogram, den  første samtale mellem de to mænd siden deres møde under Obamas besøg i Israel i marts.

 

Netanyahu ventes at ville tale til generalforsamlingen dagen efter sit møde med Obama. 

Deres møde er inkorporeret i Netanyahus program under FN-samlingen.

Hovedpunkterne i deres samtale ventes at blive: Standsning af al uranberigelses-aktivitet. Fjernelse af uran fra Iran. Lukning af Qom-anlægget. Standsning af pluton-berigelse.

 

Ifølge Netanyahu må pres på Iran fortsætte, indtil alle disse fire mål er opnået.

Under FN-samlingen vil Obama ikke møde Rohani, men Irans derimod udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif.

 

Netanyahu siger, at begivenheder i de sidste uger har ‘bestyrket vores antagelse, at en uberegnelig stat, som udvikler eller opnår masseødelæggelsesvåben, vil bruge det. Blot en troværdig militær trussel kan tillade, at diplomati standser det. Israel må opretholde en styrke, som gør det muligt at forsvare sig selv, nårsomhelst, mod enhver trussel. Hvis jeg ikke er for mig selv, hvem vil så være for mig?’

 

Står i kø

Den israelske klummeskriver Attila Somfalvi skriver idag på baggrund af FN-kilder, at mange står i kø for at mødes med Irans nye præsident og udenrigsminister.

 

Efterretningskilder har over for det tyske blad, “Der Spiegel” udtalt, at “Rohani er parat til at lukke atomanlægget i Fordo, hvis Vesten går med til at fjerne alle sanktioner, som er påtvunget den islamiske republik”