Tør du sætte spor?

Honduras er stedet, hvor et smil ikke koster ekstra, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem, men mest af alt: hvor Jesus er en tydelig virkelighed.

To piger lignede til forveksling hinanden, hvorfor jeg spørger den ene, om de er søstre? Prompte kommer det fra den lille 11-årige piges mund: ”Nej, vi er ikke rigtige søstre, men vi er søstre i Kristus.” Midt i køen af piger på række i færd med den gængse lusekæmning på børnehjemmet. Ikke nogen tøven, ikke et lille blink – blot det mest naturlige svar.
Der er forruden i busserne, som reklamerer med, at Jesus er Herre, og reklamerne langs vejen, som viser et kæmpemæssigt banner med budskabet om, at Jesus Kristus er deres præsident. Overalt møder man kristne budskaber – ja selv gadesælgeren, der sælger blomster, sidder med Bibelen i vejkanten og studerer den nøje. Går du på restaurant, kan du se bibelvers som vægpynt, skrevet med flot skrift, og det vil ikke være mærkeligt at blive hilst farvel med et; ”Gud velsigne dig”. Normalt spiller tre ud af fire radiokanaler kristen musik, og de mest kendte tv-kanaler viser kristne programmer.
Selv på det offentlige lægehus’ akutkonsultation, hvor man kun har ét eneste billede hængende – er det selvfølgelig et stort billede af Jesus. Samtlige taxaer er klistret til med Jesus-klistermærker, og alle aldre i Honduras rocker med på diverse lovsange.
Det gør noget ved mig! Det påvirker mig på sådan en måde, at jeg får lyst til at sætte dybere spor. Jeg vil skille mig ud fra mængden i Danmark, stoppe op – vende mig om, og gå mod strømmen. Her imellem bander, kriminalitet og korruption giver det tryghed, at nogen tør skille sig ud. Midt i kaos og usle omgivelser sætter Jesus kulør på livet, og kærligheden strømmer ud af dem, som tror. Vi har lov til at blive smittet!
Sætter du mere spor af verden end af evigheden?