Økologisk ukorrekt

På tv kan man se et utal af kendisser optræde som amatørkokke. De bedyrer over for den professionelle madvært i studiet, at de altid selv udvælger de bedste råvarer og sørger for, at madlavning og spisning bliver en hyggelig, ustresset familieoplevelse …

– Jeg går (!) altid fra Store Snobstræde og ned ad Gourmetgade til min egen gode fiskehandler, forklarer den håbefulde amatørkok. Han har kun det bedste af det bedste, og det er fanget i den mest økologiske del af havet. Så tager jeg mig god tid til at vælge den perfekte fisk. Og så hygger vi os, mens vi laver aftensmad og spiser sammen. Det er meget vigtigt, at det ikke bliver stresset!
Og madværten nikker og smiler og tygger sammen, mens vi seere måske kæmper med en følelse af, at vi burde kunne gøre tingene lidt bedre. For der er måske hverken tid eller råd til den lange jagt på delikatesser i hovedstadens dyre butikker, og man skal være glad, hvis hele familien i det hele taget når at mødes til aftensmaden…
Alligevel havde jeg næsten en kendis-oplevelse på indkøbsturen for nylig. Jeg havde fået en dejlig ny trykkoger og ville koge brune bønner i massevis. Jeg drejede ned ad Vegetarstræde i Kvickly, men fandt kun bønner i små poser til store priser. Økologiske, naturligvis. Men jeg tog mig god tid til at lede, for de rigtige, store poser til budgetpris måtte da kunne opdrives.
Til sidst spurgte jeg en af de ansatte. Det var en mand i moden alder, og han burde havde oplevet lidt af hvert i sit lange liv. Han blev dybt rystet og nærmest ligbleg, da jeg spurgte efter u-økologiske bønner. Jeg havde åbenbart sagt noget meget pinligt. Han fattede sig dog hurtigt – han var jo professionel – hvorpå han bøjede sig helt ned til den nederste hylde og fremdrog de dejligste store poser med u-økologiske bønner til den skønneste pris.

Aftensmaden blev faktisk hyggelig og ustresset omkring bønnerne. Og jeg må indrømme, at vi morede os lidt på den stakkels uddelers bekostning.
Men lidt kendis-agtig har man vel lov til at være…