’At være eller ikke at være…’

Jesus vidste præcis, hvem han var – og hvem han altid har været.

”To be or not to be, that’s the question.”

Det berømte citat fra Shakespeares drama ”Hamlet”, rejser det evigt gyldige spørgsmål om identitet og væren. Hvem er jeg, hvad er jeg, hvad bør jeg være, eller hvad vil jeg gerne være eller ikke være?
De fleste unge mennesker arbejder med identitets-problematikker. De ældre affinder sig efterhånden med deres tilstand, deres skæbne, deres lod i tilværelsen uden i de fleste tilfælde at være kommet til en dybere afklaring om deres eksistens og tilværelsens mening.

Jesus kendte sin identitet

I forhold til den store menneskelige usikkerhed på dette område er Jesu markante udmelding meget tankevækkende: Jeg er vejen og sandheden og livet.
Et så selvsikkert udsagn sammen med en del andre af Jesu mund må ifølge C.S. Lewis give anledning til at betragte Jesus som sindssyg eller til at acceptere, at Jesus er den, han påstår at være.
Som bekendt valgte farisæere, skriftkloge og ypperstepræster i Jerusalem at betragte Jesus som en mere eller mindre sindssyg gudsbespotter.

JEG ER

Da Bibelens Gud åbenbarede sig for Moses ved den brændende tornebusk, spurgte Moses om hans navn, og svaret lød:” Jeg er den, jeg er!” Og han sagde:” Sådan skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til jer.”
Jesus omtaler sig selv som: ’JEG ER’ mange gange ifølge Johannes-evangeliet.
I Johannes 8:58 har vi måske det mærkeligste af de såkaldte ’Jeg Er ord’ (på græsk ego eimi):
”Sandelig, sandelig, siger jeg jer: Før Abraham blev til, Jeg er”.
Ved sit amen, amen (oversat med ’sandelig, sandelig’) understreger Jesus vigtigheden af dette ord og bekræfter dets sandhed med Bibelens ed.
Når Jesus her hævder, at hans eksistens strækker sig tilbage til før patriarken Abraham blev født, kan det kun forstås på en eneste måde: Det er et krav på guddom.
Jesus proklamerer sig selv som den vældige JEG ER, den evige Gud. Det er en, som er hævet over selve tiden, som her taler, han som er Gud åbenbaret i kød, det evige ord, som var i begyndelsen, og som selv er begyndelsen til alt, der er blevet til.
Det er englen med gudsnavnet, 2. Mos. 23:21. Denne enestående Herrens engel i Det Gamle Testamente er Menneskesønnen i Det Nye Testamente.

ivet, Sandheden -og Vejen til Gud

Jesus er livet, og den, der finder ham, får del i det uforgængelige liv og finder dermed også kilden til sin egen identitet.
Jesus er også sandheden, og når man holder sig til ham og hans ord, som er åbenbaret specielt i Det Nye Testamente, afsløres løgnene både om en selv, om andre, om verden og om Satan og hans dæmoner.
Endelig er Jesus vejen til Faderen og den kommende verden.
Den, der følger Jesus, vil derfor vide, hvor man skal hen, når livet i denne verden slutter, og man vil også blive bevidst om den sande og sikre vej gennem livet her på jorden.

Joh. 14:1-11

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus er vejen til Faderen
1Jesus fortsatte sin tale til disciplene: »I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.2I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. 3Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. 4Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.«
5»Nej, Herre,« indvendte Thomas. »Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.«
6Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. 7Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.«
8»Herre, vis os Faderen!« bad Filip. »Det er alt, hvad vi ønsker.«
9»Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?« spurgte Jesus. »Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‘Vis os Faderen’? 10Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. 11Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.