Syv israelske soldater dræbt

Avisernes forsider har nu hver dag billeder af faldne israelsk israelske soldater, og idag stirrer syv unge mænd på læserne og mere end antyder krigens gru.

Tabet af de syv soldater bringer det israelske tabstal op på 25 dræbte soldater og officerer siden landinvasionen af Gaza-striben begyndte.

Alle ved, at det nok bliver endnu sværere, indtil roen er vendt tilbage til området. Det kan tage mange dage, og imens lider de pårørende til soldaterne i Gaza dybt og prøver at holde nerverne i ro, mens der afventes nyt fra fronten.

Deres korrespondent talte nu til morgen med moderen til en kampvognssoldat i Gaza, og hun lød som tapperheden selv.

– Jeg prøver at holde kontakt med ham over vores mobiltelefoner, men forbindelsen glipper ofte, sagde hun.Det er usikkerheden, der er det værste. Jeg må arbejde hele tiden for at prøve at holde tankerne fra Gaza.

Israelsk soldat taget til fange?

Fra Gaza-fronten rapporterer talsmanden for Hamas’ væbnede fløj, Abu Ubaida, at Hamas har taget en israelsk soldat til fange.Hans navn opgives som Shaul Alon. Hamas siger, at han blev taget til fange under en svær kamp, og det har vist et billede af ham og hans identitetsnummer, men ikke vist noget billede af ham i fangenskab.

Israels udsending til FN benægter påstanden, men hæren har hverken bekræftet eller afkræftet påstanden.

-Vi kan ikke udelukke det, siger en militær talsmand..

I en udtalelse fra det israelske militær hedder det, at en soldat savnes efter en dødelig kamp, hvorunder flere israelske soldater blev dræbt.

For Gazas indbyggere var forlydendet om at en israelsk soldat skal være taget til fange til stor opmuntring og har styrket moralen. Israelske soldater i fangenskab hos Hamas vil kunne bruges i udveksling med palæstinenseres i israelsk fangenskab.

– Det føles som en helligdag, og vi glædes over, at en soldat er på vore hænder og vil blive efterfulgt af flere, siger en indbygger i Gaza.

20.000 til begravelse

Over 20.000 sørgende deltog i begravelsen af en af de faldne israelske soldater, den amerikansk-fødte sergent Sean Carmeli, medlem af Golani-brigaden. Tusinder af israelere havde indfundet sig
for at overvære hans begravelse i Haifas militære begravelsesplads.

Sean Carmeli er en af snesevis af jøder fra hele verden, som har meldt sig som frivillige i Israels kasmp. Israel betegner dem son “ensomme soldater”. Det er unge mænd og kvinder, som i deres bedste alder har forladt deres forældre og komfortable tilværelse på steder som Sydney, London og Los Angeles for at slutte sig til den israelske hær. Der er omkring 2000 enlige soldater i Israel, siger Marina Rozhansky fra det israelske generalkonsulat i Los Angeles..

Carmeli havde været fan af Haifas Maccabi-fodboldklub, og en stor del af deltagerne i hans begravelse var klub-tilhængere, som havde fulgt en opfordring til at overvære hans begravelse.

– Kom og vis Jeres sidste respekt for en helt, der blev dræbt, så vi kan leve, hed det i opfordringen.

FN-chefen og Kerry

Såvel FN’s generqlsekratær Ban Ki-moon som udenrigsinister John Kerry ventes til Cairo i endnu et forsøg på at oprette envåbenhvile.

En 5-timers humanitær våbenhvile skulle træde i kraft idag, men Israel har ikke bekræftet dette forlydende, og Hamas udtaler, at det afventer et svar fra Israel

Den tidligere Hamas-statsminister. Ismail Haniyeh, har kritiseret den arabiske verden for dens tavshed og passivitet over for “den israelske aggression i Gaza”.

Ifølge Haniyeh er Israels landoperation “en indrømmelse af dets fiasko med luftkrig mod Gaza”.