Bliver det en god høst?

s24_TVB_frit_2 En af det bedste ting ved at bo på landet er muligheden for at følge med i de lokale landmænds årsrytme, (i hvert fald efter de er færdig med at sprede gylle!).

Lige nu er det ved at være høsttid. Det leder mine tanker hen på Jesu fortælling om landmanden, der såede korn. Jeg ville ønske, at jeg tilhørte gruppen, der er ”den gode jord” med en stor høst. I mange år har det bekymret mig, at hvis jeg ikke var god jord, måtte jeg være stengrund eller en grund fyldt med ukrudt og derved ubrugelig. Nu finder jeg inspiration fra vores egen have. Her er der det, der bedst kan beskrives som en glidende overgang fra have til det område, en af vores venner har kaldt en naturgrund.
Jeg tror, at det også er sådan i Guds mark. I udkanten af den gode jord er der jord, hvor kornets vækst bliver svækket af ukrudt. Nogle planter befinder sig i skyggen. De tager længere tid om at vokse, for der er andre ting, der tager deres næring.
For mange af os er det sådan, at vi gerne vil være mere aktive i menigheden, men der er børn, arbejde og andre forpligtelser. Jeg tror, at det er bedre at tjene Gud med et glad og afslappet sind i tre timer end at stresse rundt i fem. Kornet vokser og bliver jo høstet alligevel, når det er klar.
Andre steder kan man se, at jorden er af dårlig kvalitet; – sten eller sand. Det kræver mere pasning, vanding og beskyttelse, hvis kornet skal dyrkes. Det er ikke alle mennesker, der har haft en nem fortid. Måske var der problemer i barndommen, måske fik man ikke en chance i skolen, har dårligt helbred eller andre ting der gør, at det ikke er nemt at være en god kristen.
Gud er den perfekte landmand, som ved præcis, hvor meget vand, næring og sol der skal til for at få den bedste høst – også på dårlig jord. Og han vil kigge på høsten og se, at den er lige så smuk som alt det andet, han har skabt.

Den vigtige ting at huske er, at lige meget hvilken slags grund vi er, er det Gud – den store landmand – som skal sørge for at få den bedst mulige høst, bare vi giver ham lov til at passe og pleje os. Det er trods alt landmandens og ikke afgrødens opgave at dyrke jorden.