Flot jubilæumsskrift fejrer 125 år
KFUMs Soldatermission har udgivet et jubilæumsskrift, som giver et levende og interessant indblik.
KFUMs Soldatermission har for kort tid siden fejret sit 125 års jubilæum – og tillykke med det! I dette fine, lille jubilæumsskrift fortæller sognepræst og salmedigter Holger Lissner om sin reaktion og de tanker, det satte i gang i ham, da han blev opfordret til at skrive en ny soldater-salme – både til de udsendte og dem herhjemme: ”For hvordan dog skrive en salme til de udsendte soldater, når jeg er så meget imod den aktivistiske danske udenrigspolitik?
Det gav jeg også udtryk for, men han [generalsekretær i Soldatermissionen, Per Møller Henriksen] overbeviste mig om, at hvor soldaterne er, skal kirken også være” (s. 109). 125 år på bagen – og stadig rask og rørig. Det er en post, der er værd at tale om. Og før da var der lignende tiltag, som man ikke hører så meget om: Indre Missions soldatermissionærer, der gjorde tjeneste ved Dybbøl-skanserne 1864, og de grundtvigske soldaterhjem, der så lyset i 1882. Soldatermissionens generalsekretær har for nylig sagt, at de fleste soldater er langt mere troende, end de selv tror. Netop derfor er organisationens u-partiske tilstedeværelse af stor betydning; her kan soldaterne komme, som de er – uanset social rang og uanset tro.
Mange jubilæumsskrifter præges af kedsommelige opremsninger af organisationens og dens lederes nærmest talløse fortræffeligheder. Det er en faglitterær genre, der for tit ikke når længere ned end til overfladen. Anderledes her. Her er autencitet, der vil noget: uddrag af forskellige udtalelser fra folk med tilknytning til Soldatermissionen, der giver et ganske levende og interessant hverdagsbillede. Mange er plukket fra bladet ”Soldatervennen”s spalter, så man er virkelig tæt på kilden. Og som en ekstra bonus: fem helt nyskrevne soldatersalmer. Lars Busk Sørensens er intet mindre end fremragende. Den er også en bøn, og den må kunne finde anvendelse i både krig og fred: ”Hjælp mig Gud at tro og bære / angsten her med værdighed”.
