Derfor har din lærer ikke ret i, at ’det er bevist’

Origo udsender tema-nummer, som sætter  spørgsmål ved videnskabsteorier og datering.
Origo udsender tema-nummer, som sætter
spørgsmål ved videnskabsteorier og datering.

Her er hjælp til at forstå hvorfor dateringer ikke er helt så troværdige, som de ofte fremstilles.

Mange unge mister deres kristne tro, når de i gymnasiet og på universitetet konfronteres med ”videnskab”, der åbenbart modsiger Bibelen. Det gælder ikke mindst teorierne om jordens alder, hvor man ofte regner med millioner og milliarder år, mens Bibelen kun regner med ca. 6-8.000 år, siden de første menneskers skabelse. Er Bibelen så fuld af løgn? Ofte fremstilles daterings-teorierne som bevist videnskab. Men det er de langt fra. Der er kun tale om teorier.

Test om de holder

Tilmed er der en modvilje i videnskabelige kredse imod at sætte disse teorier på prøve – stille spørgsmål ved dem. Men det udfordrer det videnskabelige tidskrift Origo (om videnskab, skabelse og etik) nu til i sit nyeste tema-nummer. Lektor Finn Boelsmand, som er fagredaktør på dette nummer, beskriver i en række artikler de forskellige daterings-teorier.

Finn Boelsmand er lektor i fysik og kemi på Fjerritslev Gymnasium.
Finn Boelsmand er lektor i fysik og kemi på Fjerritslev Gymnasium.

Selv om stoffet naturligvis ikke er lettilgængeligt, forsøger han her at fremstille det på en pædagogisk måde, så det ikke er umuligt at forstå – heller ikke for unge. Hans påstand er, at ingen dateringsteorier er fuldstændig sande. Derfor vil det være gavnligt at sætte en del af en teori på spil for at teste sandhedsværdien. ”Hvis man måler en klippe med én metode, får man ét svar.

Også Einstein var åben for, at man tvivlede på og testede hans teorier, og han var ikke skråsikker.
Også Einstein var åben for, at man tvivlede på og testede hans teorier, og han var ikke skråsikker.

Hvis man måler med flere metoder, får man flere svar. Hvilket er så det rigtige (hvis nogen af dem)? Ingen fortidsteori er 100 pct. sand. Data peger altid i forskellige retninger,” skriver Finn Boelsmand i en kommentar til Einsteins åbenhed for at lade sine teorier teste. Samme åbenhed findes desværre ikke i det videnskabelige miljø i dag, hvor visse teorier er gjort til dogmer – uden at være endegyldigt bevist.

Da man fandt knogler fra en ”dinosaur” i Montana, troede forskere, at man havde fundet en helt ny art, triceratops (trehornet), men det viste sig senere, at det blot var en yngre udgave af torosaurus. Sådan udvikler videnskaben sig hele tiden - hvis man lader den få lov.
Da man fandt knogler fra en ”dinosaur” i Montana, troede forskere, at man havde fundet en helt ny art, triceratops (trehornet), men det viste sig senere, at det blot var en yngre udgave af torosaurus. Sådan udvikler videnskaben sig hele tiden – hvis man lader den få lov.

I artiklerne citeres tænkere, som Albert Einstein, der er kendt for sin relativitetsteori, ”Marsmanden” Jens Martin Knudsen, forskeren Velikovski, der mente at gamle sagn (og Bibelen) giver nyttige ledetråde til at forstå verdens udvikling, den tidligere marxistiske videnskabsmand Karl Popper, den engelske astronom Fred Hoyle, filosoffen Immanuel Kant, den franske forsker Louis Pasteur, som opfandt pasteurisering af bl.a. mælk, og andre spændende pionerer inden for forskning og videnskab.

Immanuel Kant (1724–1804) forsøgte at opstille en etisk regel på baggrund af fornuften.
Immanuel Kant (1724–1804) forsøgte at opstille en etisk regel på baggrund af fornuften.

Man gennemgår de spørgsmål, der er til Kulstof 14-dateringsmetoden, radium-strontium-datering og jordens geologiske lag, som ofte bruges til at bestemme, at knogler er millioner af år gamle – alene ud fra en teori om, hvor gamle man tror lagene er. Men fakta viser allerede, at disse lag kan skabes på meget kort tid – som det fx skete ved Mount St. Helens vulkanske eksplosion i USA.

Alle, der tvivler på enten Bibelen eller de gængse teorier, gør klogt i at læse dette udmærkede hæfte, som på en kort og overskuelig måde giver indsigt i, hvordan man giver fund alder, og hvordan videskab egentlig fungerer. Hvis man tror, at ”videnskab” blot er endegyldig sandhed, tager man alvorligt fejl. Videnskab bygger på teorier. Og nogle af de teorier, som moderne videnskab bygger på, er ikke holdbare. Man kan bestille bladet og finde artiklerne på Origos hjemmeside: www.skabelse.dk.


Artiklen fortsætter efter annoncen: