– Det er det hele værd

Vi skal møde muslimer med tro - ikke frygt. Wessam Youssef er flyttet fra hjemlandet Egypten til Aarhus sammen med sin danske hustru Marianne Villekjær Youssef.
Vi skal møde muslimer med tro – ikke frygt. Wessam Youssef er flyttet fra hjemlandet Egypten til Aarhus sammen med sin danske hustru Marianne Villekjær Youssef.

Kopteren Wessam Youssef har nu boet med sin familie i Danmark i 2½ år. Det har været hårdt at rive rødderne op, men når han via Internationalt Kristent Center og en arabisk bibelgruppe får lov at dele evangeliet med arabisktalende – inklusiv muslimer – er det det hele værd.

– Jeg kan huske, at jeg mødte nogle muslimske konvertitter, da jeg boede i Egypten. De sagde ”I kristne har sandheden og lyset, men I holder det for jer selv!”. Den sætning har ringet for mine ører siden. For det var rigtigt. Wessam Youssef er kristen egypter fra det koptiske mindretal, som regner deres historie helt tilbage til, at Egypten var et kristent land i år 600 efter Kristus.

Han sidder i sin stue i rækkehuset i Aarhus N – også kendt som 8210 – sammen med sin hustru Marianne Villekjaer Youssef. Han er 43 og hun 35, og inde ved siden af ligger deres dreng, Andreas, på fem og hoster lidt. Det meste af Wessams tale er på engelsk, men engang imellem sniger danske sætninger sig ind – ofte med et opmuntrende nik fra Marianne ved siden af ham i sofaen. – Du skal øve dig, smiler hun.

”Du må ikke falde for ham”

Marianne kommer fra Sønder Felding. Hun er datter af præsten Orla Villekjær og mødte Wessam, da hun var 25. Wessam Youssef er uddannet egyptolog og arbejde som turistguide i Egypten. Her mødte han Mariannes forældre, som var rejseledere for Felix rejser. Wessam er opdraget til kristendommen, men fik en personlig relation med Gud, da han var 17 år.

Også Marianne har altid troet på Gud. Allerede i børnehaveklassen besluttede hun sig for at følge Jesus. – Da jeg skulle med mine forældre på rejse til Egypten, sagde de, at jeg ikke måtte falde for Wessam, men de har altid talt godt om ham og hans tro, siger hun med et grin. For de to unge blev forelskede. Men de sprang ikke ud i et forhold på tværs af landegrænser med lukkede øjne.

Hørte Jesus tale

Mariannes første længere besøg i Egypten var fyldt med konflikter, og hun var i tvivl om, hvad hun skulle gøre. Men en nat klokken to vågnede hun op. – Jeg hørte en stemme på mit værelse sige: ”Don’t fight him – love him” (Lad være med at kæmpe mod ham – elsk ham, red.) . Jeg gik ud på altanen og hørte stemmen igen: ”Don’t fight him – love him”, husker Marianne, som ikke var i tvivl om, at det var Jesus, som talte til hende.

Også Wessam måtte ændre sig på nogle punkter, for at forholdet kunne fungere. – Men jeg har ikke svært ved at ændre mig, hvis jeg er overbevist om, at det er det rigtige at gøre, forklarer han. To år efter deres møde giftede de sig i Danmark og flyttede til Egypten. Det var i september 2006, og de regnede begge med, at de skulle leve resten af deres liv sammen i Egypten.

“Jeg beundrer virkelig de kristne i Egypten. De lever som en minoritet, hvor Bibelen og deres tro ofte bliver gjort nar af i medierne uden noget modsvar”

Beundrer kopternes tro

– Jeg beundrer virkelig de kristne i Egypten. De lever som en minoritet, hvor Bibelen og deres tro ofte bliver gjort nar af i medierne uden noget modsvar. Derfor studerer de selv Bibelen meget indgående, forklarer Marianne, som alligevel havde svært ved at falde til i Egypten. De egyptiske kvinder bliver ikke opdraget til at tænke selvstændigt og over dybe ting, så hun fandt sine bedste veninder i en amerikansk menighed i Cairo. Wessam nøjedes ikke med at være turistguide. Han var også teamleder for en missionsindsats i det sydlige Egypten. En sag, han taler om med passion.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nød for Danmark

Alligevel var der noget, som begyndte at ændre sig i Wessams hjerte. Han begyndte at få en nød for Danmark. Samtidig havde han på grund af revolutionen i Egypten og den ustabilitet, som fulgte med, mistet sit job som turistguide. – Jeg syntes, det blev hårdere at leve i Egypten. Jeg mærkede mere, at det var et tredje-verdens land, fordi vi ikke havde så mange penge længere. Og med et lille barn og med min egen opvækst på en præstegård følte jeg mig tit fanget i vores lejlighed, forklarer Marianne.

I begyndelsen af 2010 begyndte de at bede om Guds vejledning i forhold til at flytte til Danmark. – Jeg havde stadig en mission i det sydlige Egypten, så det var kun Gud, som kunne åbne mit hjerte for et nyt sted, forklarer Wessam, som elsker sit hjemland højt. Men forskellige skriftsteder i Bibelen begyndte at tale til ham, og der kom en ny regering i Danmark, som gjorde det muligt at flytte til Danmark.

“Jeg tror, at du havde en mindre depression det første halve år”, konstaterer Marianne

Græd foran skærmen

– Vi troede, det var helt umuligt, og pludselig blev det muligt Jeg græd foran computerskærmen, da jeg læste det, husker Marianne. Det sidste tegn på flytningen fik de helt uventet. Sammen med 30.000 koptere var Wessam i november 2011 til lovsangsfest i en hulekirke i Cairo. Pludselig får Wessam øje på noget utroligt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Foran mig i salen var der midt imellem alle de egyptiske flag nogen, som havde det danske flag med. Jeg blev helt chokeret og fortalte det til min bror, som sad ved siden af mig. ”Er du sikker?” spurgte han. Det var jeg. Ovenpå den oplevelse var jeg klar til at sige okay til Guds nye plan, husker Wessam. Den lille familie flyttede i sommeren 2012 efter seks års ægteskab i Egypten. Det blev en barsk omvæltning for Wessam.

”Jeg elsker mit job”

– Jeg tror, at du havde en mindre depression det første halve år, konstaterer Marianne. Wessam nikker: – Det føltes som om, jeg svigtede mit hjemland. Den nye præsident fra det muslimske broderskab var lige kommet til magten to dage før, og jeg vidste, hvad det ville komme til at betyde for de kristne, forklarer han.

Samtidig stoppede Andreas med at tale arabisk og ville kun snakke dansk, et sprog, som Wessam endnu ikke beherskede. Men efterhånden lysnede det. – Jeg blev bedre til at tale dansk og fik et job som tværkulturel evangelist for Indre Mission, forklarer han. Han bliver stadig trist over at høre svære nyheder fra Egypten, men der er noget, som gør det det hele værd. – Jeg elsker mit job. Især at få lov til at missionere til arabisktalende. Det er det hele værd, slår han fast.

“Vi kristne bliver nødt til at bede om vækkelse i Danmark. Islam får magt, fordi danskerne ikke ved, hvad de tror på”

Argumenterne er på plads

Sammen med andre kristne arabere fra Østjylland mødes han hver torsdag i Christianskirken i Aarhus. Her læres de nyomvendte op i den kristne tro. I søndags blev to syriske kurdere døbt i Bykirken i Aarhus. Marianne, som selv læser til lærer i Aarhus, er stolt af sin mands arbejde. – Vi kan virkelig lære noget af ham, når det handler om at evangelisere for muslimer, forklarer hun.
For det er ikke bare Wessams sprog og hudfarve, som gør det nemmere.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han kender muslimernes indlærte problemer med kristendommen og kan adressere det indirekte. – De fleste muslimer har lært, at Bibelen ikke er autentisk, at den er forfalsket. Jeg er vokset op i en kultur, hvor jeg måtte have argumenterne for Bibelens troværdighed på plads for selv at blive bevaret i troen. Måske nævner de slet ikke deres forbehold for Bibelen, men jeg kan sige ”Nogen siger måske, at Bibelen er forfalsket, men sådan er det ikke”. Og så kan jeg argumentere derfra, forklarer han.

Bed om vækkelse

Han kan godt forstå, at danske kristne kan være bekymrede for islams fremmarch i landet. – Islam er og bliver en herskerreligion. Og de behandler aldrig minoriteterne godt. Jeg ville ønske, at man kunne tage de muslimer, som ønsker sharia, og fortælle dem, at sådan bliver det ikke, og sende dem væk, hvis de ikke vil acceptere det, tænker Wessam højt. Marianne supplerer:
– Vi kristne bliver nødt til at bede om vækkelse i Danmark. Islam får magt, fordi danskerne ikke ved, hvad de tror på. Og så er det vigtigt, at vi møder muslimerne her med tro – og ikke med frygt. Wessam slutter: – Nej, vi må ikke blive bange. Gud har kontrollen, og han ved, hvad han gør. Han ønsker at nå hjertet på hver eneste muslim, men hvis vi er bange, kan vi ikke nå dem.