Et album om den Brilliante Gud

John Arndt og David Gungor præsenterer eksperimenterende og liturgisk musik til kirken – elementer der aktiverer kreativiteten i lytteren.

The Brilliance bringer en dobbelthed med ingredienserne melankoli og kristne sandheder. Denne coctail kommer til at smage af både det smukke i hjertet, men også det hårde i smerten – og social uretfærdighed: For those without shelter from the rain We lift our eyes to You Looking for answers When we have been called to ease the pain. (“Hands and Feet”)
Albummet starter med det meget fængende og radikale udspil: ”when I look into the face of my enemy I see my brother”. Det er et album der præsenterer basic kristne værdier, og det viser disse sandheder gennem lovsang i en kreativ indpakning.
The Brilliance ønsker at vise, hvilken vej vi skal gå, men ligeså meget at vise forståelse. ”Brother” er et introvert album, reflekteret og dybt. ”Brother” handler om de store ting i livet som skyld, skam, ensomhed, frustration, glæde, håb – kort sagt – det at leve livet.
Man kan høre, at det er et band, der ønsker at gøre en forskel: I ”Prayers of the people” og ”brother” præsenterer de lytteren for en atmosfærisk lyd og et violinspil, der gør en glad og fylder en med energi. En lovsang alle kan synge med på.
Et rigtig godt album til meditation eller stilletid, men også til en aften med vennerne – måske især venner, der sætter pris på intelligent musik og ikke nødvendigvis er kirkegængere eller kristne. At spille dette album for mennesker udenfor kirken – ville tegne det perfekte scenarie. Et scenarie jeg er sikker på The Brilliance ville ønske for deres lyttere.