Hvor starter jeg?

Dette er en tanke, der har siddet i mit baghovede mere eller mindre, siden jeg som nyankommen volontør satte mine ben i Honduras og havde mit første møde med et land, der er så plaget af fattigdom, sult og bandekriminalitet: Hvor starter jeg?

Der er mange unge, som forsøger at gøre en forskel ved at rejse ud og lave volontørarbejde, og selv skal jeg arbejde på et børnehjem her i Honduras. I Honduras er det desværre ikke et sjældent syn at se hjemløse børn gå rundt og tigge eller sniffe lim ved højlys dag, så man får umiddelbart en følelse af, at her er der brug for hjælp, og jeg må hjælpe!
Vores volontørkoordinator sagde på et tidspunkt til os volontører: ”Forestil jer, at I lever i et samfund, hvor kvinder er undertrykt. Starter man med at hjælpe kvinderne ud af undertrykkelsen, eller starter man med mændene, som egentlig har magten til at hjælpe dem ud af undertrykkelsen?” Dette spørgsmål har jeg virkelig hæftet mig ved, og jeg kan overføre det til mit volontørarbejde.
Det volontørarbejde, som jeg udfører, kan honduranerne sagtens selv gøre, hvis blot de havde midlerne. Kernen i problemet er lige netop, at de ikke har midlerne til selvhjælp.
Det er efterhånden ved at gå op for mig, at vi hjælper lande som Honduras ligeså meget ved at forsyne dem med midler, så befolkningen har mulighed for selv at gøre en forskel, ligesom vi gør ved at rejse ud og arbejde frivilligt på forskellige projekter. Jeg tror, det er to ting, som skal gå hånd i hånd – midler til selvhjælp og frivilligt arbejde.

For at have ressourcer til at lave frivilligt arbejde, har man brug for et bagland, som støtter én mentalt og praktisk. Det har jeg jo faktisk selv brug for som volontør. Så mit endelige spørgsmål til dig er nu: Hvor starter du?