Jeg vil være astronaut

Her på børnehjemmet i Filippinerne har børnene ofte besøg af skoleklasser, sponsorer osv. Børnene præsenterer sig selv ved at sige deres navn, alder og hvad de gerne vil, når de bliver store. De drømmer om at blive astronaut, politimand, soldat, læge, ingeniør, stewardesse, professionel danser og sanger.

Mange af drømmene kan måske virke store og uopnåelige. Alligevel tror børnene på, at det nok skal gå i opfyldelse, for de har jo Gud med sig og er villige til at arbejde for deres drøm.
Børnehjemmet gør rigtig meget for at udvikle børnenes talenter, især indenfor sang og dans. Hver uge bliver der fx øvet musical, hvor børnene danser og synger. En af de store piger drømmer om at blive professionel koreograf og danser og har fået lov til at lave koreografien til dansen. Flere gange i ugen ser man hende stå foran et vindue og øve forskellige trin og se sig selv danse. Der er ikke noget stort spejl på børnehjemmet, så vinduet er det bedste alternativ.
Det er ikke kun børnene, der drømmer. De, fleste der arbejder her, drømmer om at blive gift og få sig en familie. Personalet bor på børnehjemmet og har altid meget at se til og har derfor ikke rigtig tid til at komme ud. At de fleste er singler var dog rigtig hyggeligt Valentinsdag, da vi tog med personalet på gruppedate til storcentret Mall of Asia for at se fyrværkeri.
Selvom personalet rigtig gerne vil have en familie, er de dog utrolig taknemmelige over at have en stor familie her på børnehjemmet. Den anden dag snakkede vi med socialrådgiveren på stedet, som fortalte, hvor taknemmelig hun er over at have en stor kristen familie. Hun oplever, at hun har både en mor, far, 3 søstre og 21 børn på børnehjemmet. Vi volontører er hendes kusiner.
Vi har meget at lære af børnene og personalet. De tør at drømme store drømme og gå efter dem, fordi de stoler på, at Gud har deres fremtid i sin hånd. Samtidig er de også glade og taknemmelige for det, de har her og nu. Det må vist kaldes en from livsindstilling!