Vores næste står imellem

I Folkekirken handler det på søndag om Lazarus ved den riges port.

Evangelieteksten fra Lukas. 16,19-31 suppleres af et par andre tekster: Esajas 58, 5-12 om den rette faste, som er at løse ondskabens lænker, sprænge ågets bånd, sætte de undertrykte i frihed, dele brød med den sultne, og give husly og klæder til den nødlidende. Og 1. Joh. 4,16b-21 om at hvis vi ikke elsker vores broder, som vi har set, kan vi heller ikke elske Gud, som vi ikke har set.

Liv med udfordringer

Når vi tænker på det grundlæggende evangelium om frelsen af nåde ved tro (altså 2 gange gratis) på grundlag af det, Jesus har gjort for os, kan man godt spørge: Hvad skal vi så lave? Andre religioners folk skal, ifølge deres tro, gøre en masse for at opnå frelse. Som kristne ved vi, at Jesus har gjort det hele. Men skal vi så bare sidde og glo? Nej! Vi er sat fri til at elske Gud og vores næste med alt, hvad Gud har givet os. Deri ligger meningen med livet. Det er ikke noget, vi nogensinde bliver færdige med. Så det bliver aldrig kedeligt at være kristen. Men det kan let blive uoverskueligt. Det er nemt nok at blive en kristen … men det kan godt opleves svært at være det.

Side om side

Den rige mand og Lazarus levede side om side, mens de var i live.
Kun et havehegn var imellem dem. Den rige mand vidste, at Lazarus lå udenfor lågen. Det hørte med til dagens uorden. Da de begge døde – og det er jo både rige og fattiges lod – var det hele pludselig omvendt. Lazarus blev vugget i Abrahams skød i Himlen – og den rige mand blev pint i Helvede. Var det bare fordi, den ene var fattig, og den anden var rig? Tilbagebetaling!? Retfærdighed!? Nej det handler om, at det rige mand kun levede for sig selv. Gud og næsten eksisterede ikke for ham. Og det var ikke godt nok. Lazarus, det får vi at vide af hans navn, som betyder ”Herren hjælper”, satte sin lid til Gud. Det viste sig at være klogt.

Men hvad skal vi gøre for ikke at havne i den rige mands situation?

Måske du kan bruge noget af det følgende:
1 Vi skal sætte vores lid til Gud, ligesom Lazarus (og Abraham, som for resten var rig) – de erkendte deres egen utilstrækkelighed og søgte Guds hjælp. Og det er vigtigt. I sidste ende bliver vi alle fattige og afhængige af Guds nåde. Alt det, vi omgiver os med, er i sidste ende intet værd. Har du alene sat din lid til det, har du til sidst intet, som er noget værd. Der er ingen lomme i lig-skjorten til 1000-lapper eller dankort. Du bliver ribbet for alt. Fattig kom du ind i verden, fattig går du ud af den igen.
2 Vi skal takke Gud for vores rigdom. Ligesom Abraham skal vi regne vores rigdom som Guds velsignelse. Det er gaver, som vi har til låns, og som skal forvaltes som betroet gods.
3 Vi skal dele med andre. Det er ikke meningen, at vi skal bruge alt, hvad vi har, på os selv. Du bestemmer selv, hvor meget du vil give, men når vi tænker på direkte fortjeneste eller løn, så er Bibelens norm 10 %, tiende. Opret en konto, hvor 10 % automatisk løber over. Så har du altid penge til at give væk af.
4 Vi skal vide, at vi ikke kan betale os til en plads i Himlen. Den fås alene pga. det, som Jesus har gjort for os gennem sit liv sin død og sin opstandelse…Vi skal sætte vores lid til Gud ligesom Lazarus og Abraham.

Gør Gud glad

Bibelen – og Jesus – stiller vores næste mellem os og Gud.
Jesus siger: Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, har I gjort imod mig. Guds vision er, at alle skal opleve hans kærlighed. Vi er kaldet til at arbejde med på Guds vision. Forholdet til Gud er en kærlighedsrelation. Gud elsker at se sine børn gøre godt imod hinanden. Lad det være din ambition at gøre Gud glad ved at gøre din nødlidende næste glad. Gud elsker din næste, lige så meget som han elsker dig. Vi er alle uendeligt værdifulde for ham.

Søndagens tekst: Luk. 16:19-31

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Vend om, mens der endnu er tid
19Jesus fortsatte: »Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag. 20Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde bylder og sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. 21Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde og slikkede hans sår.
22Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet. 23Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.
24‘Fader Abraham!’ råbte han. ‘Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’
25Men Abraham svarede: ‘Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’
27Da råbte den rige mand: ‘Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’
29Men Abraham sagde: ‘Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’
30‘Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’
31‘Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’«