Præsident læste Sabbatsårets salmer

Afslutningen på Sabbatsåret blev markeret med bibellæsning og dans i Israel.

Titusinder kom til pladsen ved Vestmuren i Jerusalem for at deltage i en hakhel-ceremoni. Den markeres hvert syvende år, når sabbatsåret er overstået. Israels præsident Reuven Rivlin læste Salme 121 og 122 fra Salmernes bog for folket den 30. september.

På det jødiske sabbatsår skal jorden ligge brak. Religiøse jordbrugere hverken sår eller høster afgrøder med salg for øje. (Se 3. Mos. 25).
Ligesom i gammel tid strømmede folk ind gennem Jerusalems porte og gik gennem gaderne ned til Tempelpladsen. Der havde man stillet et smukt dekoreret podium med et stort skab, der indeholdt Tora-ruller med teksten fra de fem Mosebøger.

Festen for Moseloven

Det bibelske påbud om hakhel-samlingen står i 5. Mosebog 31:10-12:
”Derpå sagde han til dem: »Denne lov skal læses op for hele Israels folk, hver gang de kommer til helligdommen under løvhyttefesten i frigivelsesåret, altså hvert syvende år. Så skal I kalde folket sammen, både mændene, kvinderne, børnene og de fremmede, der bor iblandt jer, og lade dem høre loven, så de kan lære Herrens vilje at kende og frygte ham og adlyde ham.”
Da dele af det jødiske folk rejste tilbage fra det babylonske fangenskab og opbyggede Jerusalem under Nehemias, blev folket kaldt sammen i den syvende måned, ved løvhyttefesten, for at læse Moseloven. Esra læste den på pladsen foran Vandporten. Folket græd, da de hørte loven. Men det var løvhyttefest, og de fik besked om ikke at sørge, men i stedet spise fede retter, drikke søde drikke – og glæde sig. Fortællingen om oplæsningen står i Nehemias’ Bog kapitel 8.

Måske 2 mio. besøgende

– Det kan tænkes, at der i gammel tid var flere hundrede tusind mennesker fra hele landet og udlandet, som kom op for at fejre løvhyttefesten. Det anslås, at der var fra 300.000 til to millioner besøgende, fortæller Pine Rafael til Jerusalem Post. Han er ansvarlig for guidede ture i Selskabet for genopbygning og udvikling i det jødiske kvarter i Jerusalems gamle bydel.
– Tænk på det. Jerusalem var meget mindre end i dag, og indbyggerne måtte håndtere en enorm tilstrømning af besøgende. De, som havde plads til gæster, hængte hvide klædestykker i vinduet. Når huset var fuldt, tog de det ned. Det fortæller lidt om den legendariske gæstfrihed.
På Templets tid kom mennesker ind i den gamle by nær den sydlige ende af Tempelbjerget, hvor der var en dobbel-port. Man skulle gå ind ad den ene port og ud ad den anden. Folk holdt sig til systemet. Men hvis man så én gå ind gennem den forkerte port, skulle man gå hen og spørge, hvorfor han gjorde det. De sørgende fik lov til at gå ind via udgangsporten for at tiltrække sig opmærksomhed i deres sorg. Da ville folk nemlig trøste dem. Hvis nogen var syg og ville have andre til at bede om helbredelse, kunne han også stille sig ved udgangsporten. Det var et meget godt system, siger Rafael.

Præsidenten læste salmer

Hakhel-samlingen, som nu markeres i det moderne Israel hvert syvende år, blev genoptaget i 1945. Ifølge de lærde er den ikke påkrævet, siden israelerne ikke har noget tempel, men den markeres alligevel.
Ceremonien afholdes til minde om arrangementet på Templets tid, hvor Israels konge sørgede for, at der blev læst i Toraen i nærvær af mænd, kvinder og børn. Målet var at lære ”bnei Israel” (Israels børn, et udtryk som bruges om det jødiske folk) at tage vare på Guds Ord, holde det helligt og respektere Gud.
Vestmurens hjemmeside, english.thekotel.org, skrev, at der i år var hundrede tusind mennesker til markeringen. Vestmurens chefrabbiner læste en jødisk bøn. Derefter læste Israels præsident Reuven Rivlin to hele salmer, nemlig Salme 121 og 122 fra Salmernes bog:
”Jeg løfter mit blik mod bjergene. Hvorfra kommer min hjælp? Fra Herren kommer min hjælp, fra himlens og jordens Skaber! Herren sørger for, at du ikke snubler. Han, som passer på dig, sover aldrig. Han, som værner om Israel, falder aldrig i søvn.”
”Jeg blev så glad, da jeg hørte, at vi skulle drage til Herrens hus. Nu står vi så endelig her, i porten ind til Jerusalem. Jerusalem er en fantastisk by, tæt pakket med huse og mennesker… Bed om fred i Jerusalem. Må det gå godt for dem, der elsker byen. Må der være fred inden for murene og tryghed i tårnene.”
Et andet af højdepunkterne var, da Israels tidligere chefrabbinere, religiøse ledere og Forsvarets chefrabbiner læste fra Toraen for det jødiske folk ved Vestmuren. Tora-rullerne blev samtidig indviet. Det skabte stor ’simcha’ eller glæde. Jødiske mænd dansede i ring for de nye ruller.
Når menneskemasserne stimlede sammen i gammel tid, var det måske ikke så let at se dem, som læste. Men i denne digital-alder var det opsat store skærme, som viste nærbilleder af præsident, ministre og rabbinere, som enten kyssede eller læste i Tora-rullerne. Der var også ultraortodokse sangere med flotte pelshatte og lange sorte frakker, som sørgede for sang og musik. Den kendte israelske kantor, rabbiner Chaim Adler, sang også. Det hørtes ud mod Vestmuren, på Tempelpladsen og sikkert også over store dele af den gamle bydel og på Oliebjerget på den anden side af Kedrondalen.
Selv om der var optøjer og vold i Jerusalem under løvhyttefesten, var der fredelig under hakhel-ceremonien. På podiet sad da også sikkerhedsminister Gilad Erdan. Også viceforsvarsminister Eli Ben-Dahan og forsvarets chefrabbiner Rafi Peretz var der, samt den allestedsnærværende borgermester i Jerusalem, Nir Barkat.
– Alt var til ære for Toraen, til ære for løvhyttefesten og til minde om ’simchat Beit Hashoeva’, skrev Vestmurens netside.
Sidstnævnte var en vandceremoni på Templets tid. Præsterne hentede vand fra Siloa-dammen og stænkede det sammen med vin på alteret i Templet med bøn om regn.

Jubelåret

Vestmurens netside nævnte ikke noget om, at dette år er et såkaldt ’jubelår’, hvor man eftergiver al gæld, og den som har mistet sin ejendom, får den tilbage, ifølge Moseloven.
Det er flere, som har spurgt, hvornår det er jubelår. På Chabad-bevægelsens netside svarer rabbiner Baruch S. Davidson på spørgsmålet. Han skriver, at jubelåret ikke bliver overholdt. Årsagen er de mange forskellige meninger om jubelåret.
– Ifølge de bibelske love overholdes jubelåret kun, når alle 12 stammer bor i Israel. Det overholdes kun, når hver stamme bor på de områder, de fik tildelt. Andre mener, at jubelåret kan holdes så længe der er en repræsentation fra hver stamme, skriver Davidson.
Han forklarer, at i det 6. århundre f.Kr. erobrede assyrerne Nordriget, og størstedelen af Israels folk blev sendt i eksil. De er i dag kendt som de ti tabte stammer.
– Vi er sikre på, at før den tid blev jubelåret holdt i ære. Vi ved også, at med ødelæggelsen af det andet Tempel og opløsningen af Sandhedrin (rabbinsk højesteret) sluttede vi med enhver form for markering af jubelåret.
Der findes flere udregninger af, hvornår jubelåret skal afholdes. Sidste gang der var et bibelsk pålæg om at overholde jubelåret, var ifølge Davidson 150 år før ødelæggelsen af det første Tempel.
– I dag overholdes jubelåret ikke.
På spørgsmålet om hvornår det næste jubelår kommer, skriver rabbiner Baruch S. Davidson, at de ivrigt venter på den dag, da Gud skal bringe hele nationen tilbage til deres hjemland, inklusive de ti stammer. Til den tid vil de igen holde jubelåret.