En engel på stop

Af Britta Vendelbo Herning
Af Britta Vendelbo
Herning

Efter i flere år at have lidt af søvnproblemer fik jeg i marts tid hos en neurolog i Viborg, som sendte mig videre til sygehuset i Viborg, hvor jeg så var i september. Jeg blev udstyret med en hel masse elektroder, som jeg skulle tage hjem og sove med natten over. Efter en måned fik jeg så atter en tid hos neurologen.

Jeg ankommer 10 min før tid og kommer til næsten med det samme. Neurologen kan fortælle mig, at jeg vågner ca 42 gange i løbet af natten. Men, jo, jeg sover skam også, selvom jeg føler, jeg ligger og roder rundt hele natten. Men hun har ikke tid til at høre, hvad jeg har at sige, så med besked om at det offentlige system ikke kan hjælpe mig, bliver jeg sendt af sted igen.
På turen hjem til Herning er jeg temmelig modløs. Lige udenfor Karup står der én og blaffer i vejkanten. Jeg stopper og tager hende med op at køre. Hun fortæller mig, at det er et under, hun overhovedet kan være her i Jylland på egen hånd. For et halvt år siden kunne hun hverken stå eller sidde ned, men kun ligge – men Gud helbredte hende på en bibelcamping i sommer. Jeg havde dagen før læst i Udfordringen om hendes mirakuløse helbredelse. Da brændte mit hjerte i mig; jeg forstod, at Gud havde sat Bodil der i vejkanten i det øjeblik, jeg kom forbi, for at fortælle mig, at han har hånd om mit liv og mine søvnproblemer. Det var en fantastisk følelse af fred.Vi fik en rigtig god snak der på vejen til Herning. Da jeg kom hjem til mit arbejde i børnehaven, sagde et par af mine kollegaer: ”Du ser så glad ud, du fik nok en god besked?” Mit svar var: ”Hvis I synes, det er en god besked at få konstateret, at jeg sover skam, men vågner ca. 42 gange i løbet af natten, og der ingen hjælp er at få fra det offentlige. Men jeg har haft en engel med på stop!” De måbede lidt, men jeg kunne fortælle dem, at jeg slet ikke tvivlede på, at dagen var forløbet helt efter Guds plan; jeg er i hans hånd.
Det skal lige siges, at jeg igennem hele forløbet, som nu har varet nogle år, har mærket Gud bære mig fra dag til dag. Hans nåde har i sandhed været ny hver morgen – også de dage, hvor jeg har tænkt: ”Det klarer du ikke en dag til!” – så har jeg haft et par gode nætter. Nej, jeg er ikke blevet helbredt endnu, men jeg er fortrøstningsfuld. Guds time er, når han vil.