”Jeg er livets brød”

Med et lille smil kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det næsten grænser til selvpineri at tale om brød her midt i fasten.

Johannes beskriver her folkeskarens jagt på Jesus. Dagen før var skaren blevet bespist af Jesus og hans disciple på den anden side af Tiberias sø. Da de står op denne morgen, begynder de at lede efter Jesus. Da de finder Jesus, starter de med at undre sig. Hvordan er han kommet her? Der var jo kun en båd, som kunne rumme disciplene! – Vi ved godt, at Jesus gik, det fortæller Johannes os.

Dette er starten på en sjov dialog, hvor det virker, som om Jesus svarede i øst og vest på de spørgsmål, der bliver stillet ham. I stedet for at svare på hvordan han kom derover, så taler han om deres motiv for at opsøge ham. I leder efter mig, fordi I fik brød at spise og blev mætte. – Vi kan vel ikke selv sige os fri for at søge Jesus for at få et behov dækket? En prædikant spurgte engang forsamlingen i vores kirke: ”Søger vi Jesu hænder, velsignelser, eller søger vi hans hjerte?” Hermed ikke sagt, at det er forkert at søge velsignelserne fra Jesus. Men hvad havde Jesus på hjerte denne dag?
Jesus begynder at tale om, at de ikke skulle arbejde for den mad, der forgår, men for den mad, der varer evigt. Det afføder nogle nye spørgsmål, men ret hurtigt kæder tilhørerne det, Jesus siger, sammen med den manna, deres forfædre fik, da de vandrede 40 år i ørkenen og ventede på at komme ind i det land, Gud havde lovet dem.
Moses beskriver, at Israels folk på det tidspunkt kun skulle samle manna nok til en dag, undtagen før sabbat. Manna var en slags brød (2.Mosebog 16:11-18).
Mannaen stoppede den dag, da Israel fejrede deres første påske i det land, Gud havde lovet dem (Jos.5:10-12).

Jesus begynder nu at nærme sig det, der ligger på hans hjerte. For det første slår han fast, at manna ikke kom fra Moses, men fra Gud. Jesus slår nu over i nutid og taler om et brød, der giver liv til verden. Skaren er fuldt ud klar over, hvor livsvigtig en del af den daglige kost brødet er, derfor kan man næsten mærke deres utålmodighed og spænding: ”Herre giv os altid dette brød!” Stærkt at se, at de nu bevæger sig fra en tankegang om at få et dagligt behov dækket til en tankegang om at få behovet dækket for altid.
Jesus afslører nu det fantastiske, der ligger på hans hjerte: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den der tror på mig, skal aldrig tørste.”

Jesus gør op med ”manna-tankegangen”, at jeg skal bare have nok til mit behov i dag. Han viser, at det er muligt at få vores mest basale behov mødt for altid. Hvad er vores mest basale behov, spørger du måske? Jeg tror, at vi grundlæggende sulter og tørster efter relationen med Gud vores skaber. En tørst og sult, der kun kan slukkes gennem Jesus. En sult og tørst, der slukkes ved, at vi kommer til ham og tror på ham som Guds søn. Når jeg nu skriver at tro på ham som Guds søn, så er det kun indgangen til alt det, som Guds ord indeholder om ham. De gode nyheder om hvad Jesus har gjort, evangeliet.

Selv om Jesus gør op med ”manna-tankegangen”, så har vi brug for den i dag. Vi har brug for at samle det brød, som Jesus er et billede på, hver dag. Vi skal komme til ham og tro ham.

Dagens tekst: Joh. kap. 6:24-35

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus som det virkelige, livgivende brød
24Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.
25Da de havde fundet ham, spurgte de: »Mester, hvordan er du kommet herover?«
26Jesus svarede: »Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. 27Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.«
28»Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?« spurgte de.
29Jesus svarede: »At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.«
30Så spurgte de: »Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? 31Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‘Han gav dem brød fra himlen at spise.’«
32Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. 33Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.«
34»Så giv os det brød hver dag!« sagde de alle sammen.
35Jesus svarede: »Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste.