Dyrevelfærd der slår ihjel
Bisonen er et prægtigt dyr. En bison-ko vejer 400 kg og en tyr ca. 1.000 kg. Til trods for deres størrelse, er de meget atletiske og kan løbe 60 km/t.
En bison kan man ikke presse til at flytte sig. Den skal selv ville bevæge sig i en retning, og må derfor lokkes i stedet for tvinges. Bisonoksen er et utroligt hårdført dyr, som kan klare temperaturer ned til -50 grader. Dens pels er 7 gange så tæt som en almindelig kos.
Jeg hørte i vinter om nogle velmenende naturfolk, der havde klaget over, at de stakkels bisonokser ikke fik en varm stald i den hårde vinter. Landmanden, som havde de pågældende bison okser, svarede roligt, at hvis bisonokserne blev sat i en stald, ville de dø. Jeg synes, det er tankevækkende, at det store og prægtige dyrs største svaghed er det, andre betragter som komfortabel magelighed.
Derfor kom jeg til at tænke på, hvordan det er med Jesus-troende. Når vi holder os til Guds ord og Guds ånd er vi også tunge spillere i den åndelige verden. Vi kan klare modgang og forfølgelse i Jesu navn. Men hvad med magelighed? Hvad hvis vi kristne oplever at komme i en varm stald, hvor vi står fikseret og andre varetager vores behov? Måske har du Guds kald til et liv i prøvelser, mens andre velmenende mennesker mener, det er for ukomfortabelt. Eller måske udsættes du for prøvelser og tænker, at det ikke kan være Guds mening, at livet skal være så hårdt.
I Jakobsbrev kapitel 1 fra vers 2 læser vi: Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.
På et tidspunkt var der konference for forfulgte kristne i Paris. I pauserne kunne deltagerne bevæge sig rundt i de smukke gader med vinduer fyldt af luksusvarer og glimmer. Nogle af de kristne som til dagligt levede i forfølgelse meddelte, at de gerne ville forlade Paris så hurtigt som muligt og tage tilbage til deres barske hverdag i deres eget land. De oplevede, at de mange indtryk fra butikkerne tog det allervigtigste fra dem: Evnen til at høre Guds stemme midt i mylderet og stå fast i troen.
Vi har fået en evne til at stå fast. Vi kan blive fristet og lokket til at gå i en forkert retning, men vi har fået styrken af Gud til at stå fast, hvis vi trækker helt ind i hans nærvær. Vi har også fået en åndelig rustning, som gør os i stand til at modstå angreb og menneskelig kulde. Når man aldrig kommer ud af sin komfortzone, bliver den mindre. Angsten for det ukendte fylder mere, og livet bliver mindre.
Vi kan vælge at gøre som bisonoksen – leve frie i den barske virkelighed, eller dø lige så stille i den varme stald.