Burkini-forbud er et skridt i den rigtige retning
I Frankrig er der udbrudt heftigt debat efter de franske myndigheder har udstedt et forbud mod at bære burkini, (den muslimske svømmedragt for kvinder, der dækker hele kroppen) på flere strande på rivieraen, bl.a. i Cannes, og i Sisco på Korsika.
Manuel Valls, Frankrigs premierminister, har udtalt, at han mener det er en fortidig beklædning, der ikke er forenelig med republikkens og de franske værdier.
Opholder man sig på en fransk strand, hvor forbuddet gælder, kan politiet give en bøde på 38 euro, som svarer til cirka 285 kroner. Politiet kan dog ikke tvinge en burkaklædt kvinde væk fra stranden og kun give en bøde én gang om dagen.
Flere muslimske organisationer har protesteret over forbuddet, og andre røster i Frankrig mener, at det er udtryk for islamofobi og vil medføre en stigmatisering af muslimer i Frankrig.
Ifølge borgmesteren i Cannes, David Lisnard, er det først for nylig at burkinierne er dukket op, og han mener, den viser en udbredelse af radikal islam, som skridt for skridt indtager mere og mere rum.
Franske jøder har dog også protesteret imod forbuddet, da de mener at religionsfriheden bør holdes i hævd. I princippet har de ret. Enhver bør have lov til at praktisere sin religion frit i Europa. Men tiderne er skiftet, og måske bør vi justere loven om religionsfrihed, hvor smerteligt det end måtte være, og hvor meget det end går imod europæisk frihedstænkning.
For virkeligheden er, at vi er i en værdikrig, en åndelig krig, hvor den islamiske tro næsten dagligt – og især i Frankrig – gennem voldelige overfald og terrorangreb demonstrerer, at den ikke går på kompromis og ikke tolerer andre trosretninger end dens egen.
Det afgørende er ikke, om muslimer er født og opvokset i Frankrig eller Danmark, men hvilken religiøs tro de har. Det er den, som bestemmer, hvad der sker med vores fælles samfund.
Derfor er det et skridt i den rigtige retning, Frankrig tager ved at sige nej til burkinier. Problemet er bare, at det er svært at lave forbud mod tro og tanker. Der er en voldsom muslimsk vækkelse i gang i Europa. Den kan kun bekæmpes åndeligt, ikke politisk. Ved at mennesker overbevises om en anden tro end den islamistiske. Det er en opgave for kirken.