Afbud fra norsk profet
Per Ivar Winnæss, Norge, har meldt afbud som taler til den apostolsk-profetiske konference på Kolding Intern. Højskole d. 28.-30 oktober. I stedet taler Bruno Knutzen fra Roskilde.
– Bruno er sammen med familien med til at bygge en fantastisk levende kirke i Roskilde, Impact Church. Det er en kirke, hvor den femfoldige tjeneste blomstrer, bærer frugt og bringer gennembrud. Her er ingen forskel på mand/kvinde i tjeneste. For Bruno er vi alle ét i Kristus, og han opmuntrer alle til at virke i den tjeneste, som Gud har forberedt, fortæller Anette Holt Larsen. Hun taler selv, sammen med Päivi Heikkila, Finland, og Pernille Liland, Roskilde.
Der er nu over 70 tilmeldte, men endnu ledige pladser på konferencen, hvis man selv skaffer overnatning.