Bevæg dig som en moderne pilgrim

Min kone er på pilgrimsvandring. Denne gang i Italien. Tidligere har hun vandret til det kendte Santiago de Compostella (Jakobs grav) i Spanien. Sammen med en veninde går hun nu fra Pisa gennem bl.a. Assisi til Rom.

Idéen med pilgrimsvandringer var oprindeligt, at man vandrede til et helligt sted, hvor der som regel var sket mirakler og en overnaturlig åbenbaring af Gud. Og så måtte man bare derhen for at blive helbredt eller komme Gud nærmere. Og man gik – fattigt og nøjsomt – og bad meget undervejs.
(At du måske har fået en anden fremstilling, skyldes at det som regel er ateister og kulturradikale, der skriver historien.)

I dag er det som bekendt anderledes. Vor tids pilgrimsvandrere er ofte mere optaget af deres fysiske kondi, end af den åndelige gymnastik. Mange ”pilgrimme” gør ligefrem en dyd ud af, at det bestemt ikke er religiøst – eller kristent.

Vi kristne må være troen bekendt – og ikke skamme os over at søge Gud. Vi må genindtage det åndelige rum – og ikke ignorere det eller overlade det til de alternative.

Og måske skulle vi ikke blot kigge i historien efter, hvor der engang var åndeligt liv, og hvor Gud engang åbenbarede sig for de søgende. For Gud er stadig den samme. Og han viser sig endnu tydeligere i denne sidste del af verdenshistorien, som vi lever i, før Jesus kommer og bortrykker de troende.

Vi kan som kristne også opleve Gud indeni os ved hjælp af Helligånden. Det er ikke til at forstå med hjernen, men det kan alligevel opleves. Ofte må vi dog bevæge os, for at opleve mere. Bevæge os i sindet og hjertet. – Men vi bør også se os om efter, hvor Helligånden bevæger sig i dag.

I begyndelsen af 1990’erne var jeg på en moderne ”pilgrimsvandring” med fly til Toronto. Den åndelige fornyelse dér tiltrak hver dag tusinder. Vi var 2 millioner ”pilgrimme”, som rejste til Toronto. Og jeg har genset mange i det aktive kirkeliv i dag. En af dem var Heidi Baker, som jeg besøgte i Mozambique sidste år, og hendes stærke tro rykkede også min tro.

Sådan kan vi alle være moderne pilgrimme – ikke nødvendigvis på gå-ben, men altid skal vi gå efter at opleve mere med Gud.