Russerne tager Gud med på rumfart

s2_Tranholm, Iben-fuld størrelsePå en pressekonference i ”Gagarin Cosmonaut Training Center” fortalte den russiske astronaut Sergey Ryzhikov forleden, at han vil tage evangeliet med, når han senere på denne måned sendes ud til en international rumstation.

Den 42-årige Ryzhikov fortalte også, at den nye besætning på stationen har kaldesignalet ”Tabor” efter Tabor bjerg, som er stedet for Jesu forklarelse.
Foruden evangeliet vil den russiske astronaut også medbringe ikoner, breve fra sine slægtninge og sten fra Tabor bjerg, rapporterer russiske medier.

Den åndelige bagage, russeren bringer med til rumstationen, viser, hvor meget Rusland har rykket sig, siden man begyndte at udforske rummet. Yuri Gagarin, den russiske astronaut, der var det første menneske i rummet og manden, efter hvem kosmonaut uddannelsescentret er navngivet, er kendt for sætningen om, at han under sin første rumfart ”kiggede og kiggede, men ikke kunne se Gud” og således konkluderede, at Gud ikke findes – helt i overensstemmelse med den ateisme, som blev dyrket i det daværende kommunistiske Sovjetunionen.

I dag lyder helt andre toner i Rusland. Russerne tager ikke bare Gud med på rumfart, men alle vegne, selv til de mest øde og ufremkommelige egne som Antarktis. I 2004 indviede russerne Den hellige Treenighed Kirke i Bellingshausen, som er bemandet året rundt af en eller to russiske ortodokse præster, der betjener de russiske forskere, der opholder sig på isen. I februar måned i år besøgte patriark Kirill kirken på Sydpolen kort efter sit møde med pave Frans på Cuba og var det første overhoved for den russiske ortodokse kirke, der prædikede i kirken.
Forleden så jeg en video, hvor russiske faldskærmssoldater sprang med en oppustelig kirke i rygsækken. Da de nåede jorden, var det første de gjorde at puste kirken op. I løbet af et øjeblik havde de rejst et kapel med ikoner, hvor soldaterne kunne bede til Gud og holde gudstjeneste.

For os der er vokset op under den kolde krig, er det en af de mest forunderlige og forbavsende omvæltninger – og et Guds mirakel – at russerne fra at have forfulgt og undertrykt kirken nu er dem, der bringer Gud med sig overalt, hvor de kommer frem.