Jeg bli’r let uvenner med min teenage-datter
Kære Suh.
Hjælp!! Vi har fået en teenager i huset!!!
Vores datter er gået fra at være en ret nem og lidt stille pige til at være humørsvingende fra den ene yderlighed til den anden. Det ene øjeblik er man hendes allermest fortrolige og nærmest bedste veninde, og det næste øjeblik forstår ingenting. Hvad der duede i går, duer absolut ikke i dag.
Regler og grænser skal diskuteres i det uendelige, hvor hun før bare accepterede dem!
Jeg ved godt, at hormonerne raser og alt det der, men det er virkelig opslidende, og jeg bliver både sur og ked af det, for vi er uvenner næsten hele tiden. SUK!!!!
Har du nogle gode råd til mig/os, så ville jeg være glad.
Venlig hilsen
Teenagemoren
Kære Teenage-mor
Din datter er i gang med en af de nok mest udfordrende forandringer i sit liv. Hun er ved at blive voksen.
Det er svært for jer alle, fordi relationen imellem jer ændrer sig på både en kvantitativ og en kvalitativ måde. Din datter skal med den stigende alder have lov til at have lidt mere medindflydelse på beslutninger omkring hende – og samtidig mere ansvar.
En løsrivelse er i gang, og det er både godt og sundt. Men det er både spændende og angstprovokerende på samme tid. Din datter vil på den ene side hungre efter at kunne bestemme alting selv – og ubevidst også længes efter, at nogle fortæller hende hvad der er det rigtige at gøre.
Hun vil på den ene side elske at være tæt med dig (fordi hun elsker dig), og på den anden side vil kammerater og andre voksne betyde mere og mere for hende. Hun er i gang med at erfare og definere, hvem hun er – uafhængigt af dig/jer.
Det er vældig svært for dig, for du kan opleve at miste din datter. Men det gør du ikke. Det, du mister er relationen til hende i den form den indtil nu har haft. Og det kan være smertefuldt og svært at acceptere. Men i stedet for, får du noget nyt og fantastisk.
Du kan begynde at have en mere ligeværdig relation med din datter. I kan dele mere voksne og modne ting sammen, og du kan snakke og reflektere med hende på en ny og givende måde. Fokusér på det du får, i stedet for det du mister. Vær bevidst om, at overgangen er svær for jer begge og giv jer begge tid og plads til at finde jeres ben i det.
Vær indstillet på, at hun har brug for at zappe frem og tilbage mellem de to positioner: den barnlige, hvor hun har brug for dig/jer på en mere barnlig og måske fysisk måde – og den mere modne, hvor hun har brug for at trække sig og søge andre. Det kan være anstrengende at zappe frem og tilbage, men gør dig umage med det.
Vores teenagebørn kan ikke puttes i én enkelt kasse – de skal forstås ud fra mange forskellige kasser! Husk, at din datter er ved at blive voksen – men hun er det ikke endnu. Guid og vejled hende og sæt stadig klare grænser. Vær tydelig omkring dine/jeres leveregler og værdier, også selvom det giver konflikter. Det har hun brug for i en periode, hvor alt andet er under forandring.
Spænd hjelmen og gør dig klar til at følge med på sidelinjen – det bliver en fantastisk rejse, men sikkert ikke uden knubs.
Hilsen Suhif (document.currentScript) {
