Taizé-konference i Letland
I juleugen samles unge fra hele Europa til en fem-dages konference i Riga fra d. 28. december til 1. januar 2017.
Det er Taizé-bevægelsens 39. europæiske konference. Her mødes titusinder af unge mellem 18 og 35 år for at slutte året 2016 med bøn, undervisning og fællesskab.
Mødes på tværs af politik og konflikter
Deltagerne bor hos lokale kristne i Riga, og det europæiske møde bliver dermed for første gang holdt i et af de baltiske lande, som også har været en del af den tidligere Sovjetunion. Der ventes også mange deltagere fra både Ukraine, Hviderusland og Rusland.
Over 100 kirkelige fællesskaber står for indkvarteringen af de mange pilgrimme.
Fælleskirkelig invitation
Under konferencen opfordres deltagerne til sammen at søge til kilderne for deres tro. Fællesskabets leder, Broder Alois, vil tale om fire emner under overskriften “Together opening paths of hope”. Emnerne er inspireret af et tidligere Taizé-møde i Cotonou i Benin, og de skal inspirere til håb i det nye år.
Fire kirkeledere har underskrevet invitationen til konferencen i Riga: Det er den lutherske ærkebiskop, den katolske ærkebiskop, den ortodokse metropolit samt biskoppen for de forenende baptistkirker i Letland.
Man forventer også at få varme hilsener fra paven, de østkirkelige partriarker, samt anglikanske, lutherske og reformerte kirkeledere.