Hvorfor har jeg måttet kæmpe med sygdom?

Kære Orla Lindskov.
Da jeg som dreng lå alvorligt syg, fik jeg af nogle læger at vide, at jeg skulle dø om kort tid. De gav mig højst et år at leve i.
De anbefalede mig også ikke at søge hjælp andre steder. Det kunne ødelægge min livskvalitet i den sidste tid, jeg havde at leve i, sagde lægerne.

Jeg besluttede så at tage mit eget liv, og under dette selvmord åbenbarede Jesus sig for mig. Jeg så ham på vej til Golgata bærende på sit kors. Det gav mig tro på, at Jesus var og er vores frelser. Cirka 4 måneder efter i bøn hver dag kunne jeg rejse mig og har ikke været på hospital i flere år.

Men, Orla Lindskov, hvor har jeg alligevel ofte været syg og søgt forbøn og ikke forstået, at jeg skulle være syg, især ikke, når jeg blev rask ved et mirakel i forbindelse med mit selvmordsforsøg.

Det er mærkeligt, når vi læser om Jesus, at han fik de blinde til at se, de døve til at høre, de lamme til at gå, og at han også rensede de spedalske. Og da der samtidig i Bibelen står, at Jesus er den samme i dag, så tror vi jo, at alle skal være raske, for der står jo et sted, at Jesus helbredte alle.

Der står dog et sted i det nye Testamente, at disciplene spørger Jesus, hvorfor de ikke kunne helbrede den månesyge dreng. De havde jo forsøgt på det. Men det mislykkedes.
Jesus svarer dem, at det er deres tro, der ikke er stor nok. Derefter vejleder han dem og giver dem et godt råd. Det læser vi i ( Matthæus-evangeliet kap. 17, v. 14-21 ): Rådet, han giver disciplene, hedder bøn og faste.

Det vrimler med lægedom i Bibelen. Derfor er det også ufatteligt, at jeg og mange andre skal lide og have så meget sygdom at kæmpe med.

Er det på grund af vantro, at jeg har måttet kæmpe så meget med sygdom hele livet?
Venlig hilsen fra
B.S.

SVAR:

Rådet til os mod sygdom er bøn og faste

Kære B. S.
Dit brev giver stof til eftertanke. Især din beskrivelse af, hvordan Jesus under dit selvmordsforsøg viste sig for dig bærende sit kors. Det gav dig tro på, at Jesus var og er vores frelser.

Det giver sandelig også stof til eftertanke, at du efter bøn hver dag i fire måneder kunne rejse dig fra dit sygeleje. Det taler til os om vigtigheden af udholdende bøn.

Du nævner også, at du alligevel ofte har været syg og søgt forbøn. Men der er tilsyneladende ikke sket noget.
Det er svært for dig at forstå, især på baggrund af, at du oplevede at blive rask ved et mirakel i forbindelse med dit selvmordsforsøg.
Også når du læser i evangelierne, at Jesus helbredte al slags svaghed og sygdom, og du desuden læser, at Jesus er den samme i dag. Det skulle jo for os betyde, at han ville gøre de samme ting hos de syge og de svage i dag.

I sammenhæng hermed er det dog vigtigt at huske på, hvad Jesus siger til disciplene i Johannes-evangeliet kap. 14, vers 12: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen;”
Med disse ord overlader Jesus sin mirakel-tjeneste til disciplene. Det vil sige til menigheden, og der findes den tjeneste den dag i dag.
Det betyder, at mirakel-tjenesten ligger hos dig og mig. Det betyder også, at den ligger hos alle, der tror på Jesu ord.

Det er nemlig ikke Jesu lægedom, der mangler her på jorden, for som du skriver: ”Det vrimler med lægedom i Bibelen.”
Lad mig slutte med at referere noget meget vigtigt, du skriver i sammenhæng med disciplenes forsøg på mirakeltjeneste:
”Der står dog et sted i det nye Testamente, at disciplene spørger Jesus, hvorfor de ikke kunne helbrede den månesyge dreng. De havde jo forsøgt på det. Men det mislykkedes. Jesus svarer dem, at det er deres tro, der ikke er stor nok. Derefter vejleder han dem og giver dem et godt råd. Det læser vi i ( Matthæus-evangeliet kap. 17, v. 14-21 ): Rådet, han giver disciplene, hedder bøn og faste.”

Hvad betyder det?
Det betyder, at det, der havde ramt den månesyge dreng (vel nok epileptiske dreng), var så hårdt og ondt, at det kun kunne helbredes, uddrives ved bøn og faste. Sådan er den virkelighed, vi som kristne lever i nu. Måske mere end nogensinde.

Mange hårde og onde ting angriber mennesker. Også kristne angribes. Bøn udretter meget. Men der findes altså sygdomme, fysiske såvel som psykiske, hvor bøn alene ikke er nok. Her hedder kaldet til os fra Guds ord: bøn og faste.
Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla Lindskov
Med taknemmelighed og i tillid til Guds lægende almagtskraft skriver vi til dig endnu engang om forbøn igennem din salvedugs-tjeneste.
Hjertelig tak for alle de gange, hvor vi har oplevet lægedom gennem din enestående tjeneste.

Ligeledes tak for dine fine, trosstyrkende indlæg i din Brevkasse. Emnerne er så aktuelle, så vi kan genfinde os selv i mange af de spørgsmål, du får. Vi får hjælp gennem dine omhyggelige og forløsende svar.

Tak for din sidste forbøn for os. Min mand mærker ikke mere til sine sten. Han mærker ikke mere til sine blære – og nyresten. Han har ingen smerter og ingen angst mere.

Imidlertid er der dukket to nye prøvelser op i hans liv. Hans syn og hans hørelse er blevet meget svækket. Rent lægeligt er der ikke stillet os ret meget i udsigt. Derfor skriver vi nu til dig i håb om, at vi kan få hjælp ad denne vej, som vi jo har oplevet det før.

Vi takker endnu engang for alt godt fra dig gennem tiden.
Kærlig hilsen fra
De to, som du har hjulpet

Kære Orla Lindskov
Her på plejehjemmet, hvor jeg bor, er der en gammel dame i halvfemserne, som har det rigtigt skidt. Hun døjer skrækkeligt med ryggen og også med vejrtrækningen. Jeg ville være meget taknemmelig, hvis du ville sende en salvedug, som hun kunne lægge på sin ryg.

Tak for alle de gange, du har hjulpet mig med forbøn og salveduge. Hjertelig tak for det, min gode ven!
Venlig hilsen J.