Theresa May: ’Vi må kunne tale frit om vor tro på Kristus’
Brexit og fælles værdier blev også nævnt i Theresa Mays korte påskehilsen.
Storbritanniens premierminister Theresa May understregede i sin påsketale, hvor vigtig den kristne tro er for det britiske samfund.
Theresa Mays tale varede kun lidt over tre minutter. Hun opfordrede til at sikre religions- og ytringsfriheden, men opfordrede samtidig sine landsmænd til at holde fast ved Storbritanniens kristne traditioner.
– Vi bør være frimodige omkring den rolle, som kristendommen spiller for mennesker i vores land, sagde Theresa May i en kort udsendelse i Blighty TV. Hun kom også ind på de værdier, som hun selv lærte som barn i en præstegård.
– Lad os i denne påske, uanset tro, samles som nation i tillid til vore værdier og forenet i viljen til at gøre det, der er vores pligt i forhold til hinanden.
Lad os arbejde sammen for at bygge en lysere fremtid for vort land. Og lad os sammen bygge et stærkere, lysere Storbritannien, som virker godt for alle, opfordrede Theresa May.