Hvad skammer du dig over?

Karen Margrethe Kirk skammede sig frygteligt, da hun fik diagnosen ”udbrændthed i svær grad.”Nu underviser hun andre om skam.

Om at slutte fred med svære følelser og hvile i erkendelsen af, at Gud elsker os. Karen Margrethe Kirk talte om skam på stævnet i Lindenborg.

Karen Margrethe Kirk skammede sig, da hun som 43-årig blev sygemeldt med diagnosen ”udbrændthed i svær grad.”
”Du siger det ikke til en eneste”, sagde hun dengang til sin mand – præsten Poul Kirk. Det er nu 16 år siden.
Lytter man med hjertet, lyder det jo lidt absurd at skamme sig over at være syg. Men der er mange, som gør det.

Et samfund, hvor man skammer sig over at være syg, er et samfund, hvor menneskelig værdi og selvopfattelse er skæv. Det må forandres gennem åbenhed og bevidstgørelse.
I dag er Karen Margrethe en af dem, der forsøger at være med til at ændre det – bl.a. ved at tale åbent om sin egen skam. Og undervise i emnet. Men dengang, hun fik diagnosen udbrændt, murede hun sig inde. Også fordi hun havde brug for ro. Der var dage, hvor dagens udfordring var at flytte sig fra den ene sofa til den anden. På det tidspunkt var selv en Bilka- reklame for uoverskuelig at læse for hende.

Men en dag kom der en invitation fra gode venner. ”Skal vi ikke prøve?” sagde hun til manden. Besøget gjorde en forskel.
– Vennerne kiggede på mig med respekt på et tidspunkt, hvor jeg foragtede mig selv. Når man kæmper med manglende selvrespekt, er dét afgørende vigtigt! Det hjalp mig videre. Bagefter sagde jeg til min mand: ”Så Poul, nu må hele verden gerne vide, hvad jeg fejler.”

Lad dig elske

På årets sommerstævne i Lindenborg talte Karen Margrethe Kirk om vejen ud af skammens skygge, og om ”Når det uønskede rammer os”. For – som hun citerer forfatteren Ib Michael – ”Vrede brænder broer, men skam knuser sjæle”. Derfor er det godt, at den norske tv-serie ”Skam” har aktualiseret begrebet, mener hun.

– Den bedste kur mod skam er, at du lader dig elske, lader dig elske og lader dig elske! Bevidstheden om, at vi er elskede, virker.
– Jeg havde også gavn af gode bøger, f.eks. ”Forandring” af præsten Jens-Petter Jørgensen, der ramte muren fysisk og mentalt. ”Så er vi to. Jeg er ikke alene”, tænkte jeg, da jeg læste den. Han skrev bl.a.:
”Jeg hadede at være syg – ikke mindst fordi der var så mange velmenende, men ukloge mennesker, der mente så meget forskelligt, både om årsagen til og vejen ud af lidelsen”. Dén genkendte Karen Margrethe.

– Derfor valgte jeg kun at lytte til to-tre mennesker, jeg havde tillid til. Resten var støj, jeg sprang over. Men hvad man har brug for, og hvad man skal gøre som pårørende, er individuelt, understreger hun.

For Karen Margrethe gjorde de venner, der stillede tre retter færdiglavet mad foran hjemmet uden at ringe på og forstyrre, en forskel. Og dem, der kom med en gave, som var pakket ind i slikposer til børnene… for ”børnene er jo også ramt”. Og dem, der bare sagde: ”Vi beder!”

Værdighed er vigtig

Hun citerer desuden Martin Luthers sjælesorgsråd – lettere omskrevet – og beskriver det som godt, når man er sårbar: ”Giv alt til Gud, så Han kan gøre noget godt med det.”

– Jeg kigger opad. Man skal have et opladt sind. Jeg vender mig mod lyset – mod velsignelsen. Dér ophæves forbandelsen og forkerthedsfølelsen. Dér får man sin rette størrelse. Man skal hverken gøre sig større eller mindre.

– I velsignelsens og nådens lys kan der ske en ophævelse af skammen. Men de virkelig skamfulde tror ikke, nåden gælder for dem. De har brug for at blive mødt med værdighed for at tro på det.
– Der er mange såkaldt ”fine og perfekte mennesker”, som ikke føler, at nåden gælder dem. Det er en stor udfordring, at så mange ikke føler, at nåden er en virkelig del i deres liv. Problemet er skamfølelsen, som gør, at man ikke tør tro på den. Men skammen kan ophæves ved at møde værdighed i det gode blik.

– Ligesom da Jesus så op og opdagede Zakæus i træet. Et værdighedsblik ophæver skamfølelsen, og i nådens lys er de smertelige sandheder om os selv til at bære, sagde Karen Margrethe Kirk og tilføjede: ”Kun i nådens lys kan vi bære at se sandheden om os selv.”

Hun kom også ind på forskellige strategier til at undgå skamfølelse.

– For eksempel er angreb på andre en typisk skam-strategi. Man begynder at dømme andre. Finde fejl i andre for at beskytte sig mod at se sine egne. Tilbagetrækning er en anden metode. Eller selvanklage – man angriber sig selv på grund af skammen, forklarer hun.

Disse følelser må frem i lyset, føles og sluttes fred med, for at vi kan slippe af med dem i stedet for at forsøge at undgå dem.
– Vi kommer på overarbejde, når vi bruger energi på at beskytte os mod skamfølelsen, forklarer hun.

Foragt for livsvilkår

Sårbarhed kalder på selvforagt og magtesløshed i mange, mener hun.
– Ingen af os vælger jo frivilligt svaghed og mislykkethed. Det er svært at finde balance mellem svaghed og styrke. Og blive fortrolig med det, der ikke virker vellykket.
– Det må aldrig ende med, at man foragter dem, der ikke magter det – ikke tager vejen, siger hun.

Det brudte

Karen Margrethes oprindelige diagnose – udbrændt i svær grad – viste sig senere i stedet at være en kronisk blodsygdom, og hun har siden været igennem et brystkræftforløb.
Det brudte brød og det brudte menneske har fået en ny betydning for hende.

– Efter at Jesus har brudt brødet, kan han dele det ud. Men først efter det er ødelagt. Livet handler ikke om begavelse og fysik, har jeg lært, siger hun.
Og ligesom Jesus blev brudt ned og gør stor gavn hermed, kan mennesker gøre gavn uanset deres fysiske tilstand. De kan give glæde, tillid, kærlighed, opmuntring, trøst og opmærksomhed til andre.

– Hvis man vil hjælpe medmennesker af med skam, må man finde ud af, hvad der er vigtigt for dem. Når man selv har fået sorteret ”sin bagage”, må man stille sig op og dele med stor respekt for ikke at overskride grænser. Der er en hårfin balance mellem det private og det personlige, siger hun.

Søg guld-venner

For at slutte fred med skam har man i processen brug for at blive mødt med kærlighed. Den bærer.

– Find sammen med mennesker, du har tillid til – også til deres værdier. Som kan se på dig med et kærligt blik. Find gerne nogle, der har gået vejen som dig selv. Dyb råber til dyb…nogle, som kender de lag, man selv spejder efter at røre ved. Nogle gange finder man det i det gode blik – i Guds blik gennem den andens øjne.

– Vi kan hjælpe hinanden med at formidle værdighed, så vi kan komme igennem skam. Men man er nødt til at turde stå oprejst for at tro på nåde. Som Jesus gjorde med Zakæus, da han valgte at tilbringe en hel aften hos ham – og han derfor begyndte at tro på, at han var værdig….

– Først da blev Zakæus givende, tilføjer hun.

Den nødvendige skam er den, som bevarer værdigheden. Så vi ikke overtræder hinandens grænser.