Sprogforbistring, ikke sandt?

Madbuddet kommer og afleverer måltidet, hvis ikke han får besked på, at jeg ikke er hjemme.

En læser fortæller om et sommerbesøg hos en 97-årig. En læser fortæller om et sommerbesøg hos en 97-årig.

Ungdomsskolelærer Heine Strømdahl fra Gentofte fortæller om et besøg hos en god gammel ven, som bor ved Søerne i København. Heines ven, som er uddannet bogbinder og enkemand, står trods sine 97 år stadig op hver søndag for at gå til gudstjeneste.

”Hver dag kommer et bud til ham sidst på formiddagen og afleverer en pakke med et middagsmåltid. Det leveres i en lille plastikbakke overtrukket med folie – standardmåltidet fra kommunens madservice, formoder jeg. Jeg spurgte, om han får mad leveret på denne måde hver dag. Han svarede:

– Madbuddet kommer og afleverer måltidet, hvis ikke han får besked på, at jeg ikke er hjemme.

Jeg sagde: ”Der benyttede du en såkaldt dobbelt negation”.

“Ja, når jeg har lærde på besøg, lærer jeg nye ting”, replicerede han rapt med et glimt i øjet.

Samtalen med den gamle bogbinder inspirerede mig til følgende fiktive dialog:

En dag har kommunens madbud afleveret en bakke til min gamle ven, selv om han ikke var hjemme. Tilbage på sin arbejdsplads møder han chefen, som siger:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Har jeg ikke sagt til dig, at du ikke skal aflevere maden, når han ikke er hjemme?”

Madbuddet svarer: “Nej, du har ikke sagt til mig, at jeg ikke skal aflevere måltidet, når han ikke er hjemme. Derfor afleverede jeg maden til ham i dag, og jeg vidste ikke, at han ikke var hjemme”.

Men lederen insisterer: “Det er ikke rigtigt, at jeg ikke har sagt til dig, at du ikke skal aflevere, når han ikke er hjemme. Det sagde jeg i sidste uge. Ikke sandt?”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Madbuddet: “Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal mene eller hvad jeg ikke skal mene, jeg erindrer altså ikke, at du sagde til mig, at jeg ikke skulle aflevere, når han ikke er hjemme, og hvis jeg ikke får klar besked på, hvad jeg skal gøre eller hvad jeg ikke skal gøre, så kan du vel ikke forvente, at jeg ikke gør det, jeg ikke skal gøre – ikke sandt?

I skal vise hensyn og respekt over for de ældre. Derved ærer I jeres Gud. (3 Mosebog 19:32)”, slutter Heine Strømdahl.