Vi flakker…. og rammer derfor ikke plet

Psykiateren Poul Henning Krog giver en kristen løsning på et moderne problem.

Dybt i mennesket ligger det problem, at mennesket som et får flakker. Fåret bevæger sig væk fra hyrden. Fåret bliver i nuet optaget af alt muligt andet end netop hyrdens nærvær og visdom. Dybt i mennesket ligger det problem, at mennesket som et får flakker. Fåret bevæger sig væk fra hyrden. Fåret bliver i nuet optaget af alt muligt andet end netop hyrdens nærvær og visdom.

Denne flakken beskriver Esajas: ”Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.” (Esa.53.6)
Her er der ingen forskel på mennesker – alle flakker. Alle har syndet, alle har mistet Guds herlighed.Det kristne menneske mister ikke frelsen, men kan godt miste Guds herlighed i nuet. Dette opstår, når mennesket flakker væk fra at leve livet centreret i og ud fra Kristus lige nu. Det er kun herfra, agapelivet leves.

Flakke-udfordringen opstår efter 5 års alderen

Disciplene flakkede væk fra agapelivet mange gange. Det ses tydeligt, da de skændtes om, hvem der var den største. Det mejsles ud i sten, da de blev så vrede, at de bad Jesus om at sende ild ned over mennesker, som ikke vil følges med dem. Jesus selv måtte igen og igen undervise og irettesætte dem, når de flakkede væk fra ham og hans agapekærlighed som værdigrundlag. Selv de små børn kunne disciplene ikke takle, Jesus blev vred, da de skældte de små for dem forstyrrende børn ud og sagde de berømte ord: ”Guds rige hører barnet til”.

Hvad er det så, der netop kendetegner barnet?

Barnet har ikke muligheden for at flakke, fordi barnets hjerne endnu ikke er så veludviklet, at barnet kan flakke væk fra nuet og virkeligheden og ind i sine egne tanker. Lige netop her er udfordringen for det menneske, der er blevet ældre end 5 år. Det kan nu flakke, væk fra nuet, væk fra Jesu skød og ind i sin egen tankeverden. Det er en styrke at kunne tænke og bruge sin forstand, men det har også sine udfordringer.

Den kristne har også ofte et flakkemønster

Den bekymrede opsluges i sin bekymring. Den fortravlede flakker i sin stressede travlhed. Den syge flakker og opsluges af sine sygdomstanker. Den nysgerrige og nyhedshungrende flakker konstant ind på sociale medier. Den angste i sin angst. Alle kender vi til at flakke.Måden at flakke på kan være meget forskellig fra menneske til menneske. Der kan ofte genfindes mønstrer for det enkelte menneske, der stod jo netop: ”vi vendte os hver sin vej”. Faktum er dog, at mennesket let flakker. Dårlige oplevelser i fortiden kan sindet vende tilbage til. Herved opstår et flakkemønster.

Disse ubehagelige ”hjulspor” fra fortiden sætter ofte deres præg i form af dårlige vaner, og disse vaner låser let mennesket fast i bestemte flakkemønstre. De fleste mennesker har nogle ”fortids hjulspor”, nogle ”ridser i pladen” eller nogle tankebygninger. Når presset i dagligdagen øges, genfindes ofte disse hjulspor, den ridsede melodi i pladen genspilles, og byggeriet med tankebygninger genoptages.

Grubleren

Et andet flakkemønster ses hos det grublende menneske der forsvinder ind i sin egne tanker og forstand og væk fra at deltage i livet. Mennesket flakker væk fra hyrden og fortæres måske i sin vrede og bitterhed. Mennesket flakker ind i dette at være fornærmet. Dominerende mennesker flakker ind over andre menneskers grænser som en elefant i en porcelænsbutik. Selvmedlidende mennesker flakker ind i deres tanker om urimeligheder, manglende forståelse og finder sig selv i konklusionen, at det er synd for dem. Ja, der er mange flakkemønstre.

Hvad er problemet da med at flakke?

Problemet er at mennesket for en stund mister Kristus som centrum i hverdagslivet.

Det kristne menneske har oplevet det mirakel, at ikke blot er skylden fjernet, ikke blot er synden fjernet, ikke blot er skammen fjernet – men hele – ja hele det anklagende skyldbrev blev naglet til Kristi kors.

Dernæst har det kristne menneske opnået den nye virkelighed, at ikke blot er det dårlige fjernet, men Kristus selv er flyttet ind i det inderste af mennesket. Kristus har overtaget styringen og kommer nu med sit liv, sin kærlighed, sine smil og sine vejledninger for at hjælpe mennesket til at leve ikke ud fra menneskets JEG, men ud fra Kristus iboende i det enkelte menneske.

Flakken er i nuet at leve ud fra sit JEG, og ikke ud fra Kristus, dermed bliver det blot menneskets jeg, der bliver præsenteret og synligt.

Den kloge har for længst indset, at vejen frem ikke er et liv ud fra JEGet, men derimod et liv ud fra at lytte til Kristus, som har al kærlighed, kraft, herlighed, visdom og kundskab.

Medicinen til at undgå at opsluges i sin flakken er således givet. Den er faktisk helt nær, ”for det er ikke længere mig der lever, men Kristus der lever i mig”. Det faktum, at den kristne er død og opstået med Kristus, betyder i praksis, at man ikke længere satser eller tager sit udgangspunkt ud fra sit JEG, men derimod ud fra Kristus.

Jesu store tanker for mennesket kolliderer med tidslerne.

Jesus har så store tanker om sit liv i den enkelte kristne, at der tales om, at vi skal bære 30, 60 og 100 fold og gøre større gerninger end Ham. Samtidig udtrykkes også den skræmmende tanke, at selvom Gudsordet er godt, kan ordet opsluges af omstændigheder – ”tidsler”.

Dette medfører at ordet – sædekornet ikke bærer frugt. Tidslerne beskriver Jesus på følgende måde: ”Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.”(Mk.4:18-19)

Det er skræmmende, at tidslerne får en så stor indvirkning på menneskelivet, at det gode sædekorn ikke bærer frugt! Skylden kan ikke blot lægges på omstændighederne, vor tid med fart og 1000 input – problemet ligger grundlæggende ikke i de kvælende omstændigheder, men i det JEG, som flakker og derfor vælter sig ind i verdens bekymringer, rigdommens blændværk eller lyst til alt muligt andet. Et JEG druknet i tidsler tager rigtig mange og rigtig dårlige beslutninger. Tidslerne formerer sig, og den hjælp, det enkelte menneske skulle være for sine omgivelser, udebliver.

Disciplen Peter

Et tydeligt eksempel både på dette og på Jesu kærlighed ses i følgende afsnit: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk din brødre.”(Luk:22:31-33a)

Jesu ord:”Når du engang vender om” og Peters ord: ”Om alle andre svigter, så gør jeg det ikke” fortæller om nogle indre virkeligheder i Peters liv. Parafraseret siger Jesus til Peter: Når du engang bliver færdig med de store ord, færdig med de ord, som har sit afsæt i dit store JEG, sit afsæt i dit overdrevne JEG-billede.

Når du engang er færdig med at tro, at du er bedre end de andre. Er færdig med at græde dine bitre tårer over dig selv og dine egne brist og svigt. Er færdig med at være så kæphøj. Er færdig med at flakke fra mig – Kristus og ind i dit JEG. Er kommet igennem den vigtige omvendelse, som fører en vidunderlig rigdom af ydmyghed med sig. Denne ydmyghed, som netop erhverves, idet fortrydelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse.

Når du kommer igennem denne fase båret af min forbøn og mit løfte –  ”Så styrk dine brødre”. Vi finder Peter knust og tilbagetrukket også til sit gamle erhverv – fisk i stedet for mennesker. Peter er nu klar til at blive samlet op af Jesus på den samme strandbred, hvor Jesus engang kaldte ham og også fyldte hans net med fisk.

Igen lyder ordene, der har fokus på livet i Jesus og fokus på andre mennesker – ordene om, at Jesus selv vil gøre ham til en menneskefisker, ordene om at være elsket og kaldet til at være hyrde for Jesu får.

Peter flakkede fra at være centreret i Kristus videre ud i sit JEG og videre ud i synden, men Jesus bad for ham og fik ham på plads igen.

Har Gud da ikke en medicin imod denne flakken?

Gudstjenesten og hjemmesamlinger er afgørende. At læse dagligt i sin bibel er livsnødvendigt. At bruge sine Gudgivne gaver og talenter i hjem, kirke og samfund er stort. At samles op og beriges af familie, gode venner og mentor er unikt. At deltage eller lytte til ”naturens lovsang” eller musikkens lovsang kan være en forsmag på himlen.

Men – men – der er 168 timer i hver uge, der er forsat mange muligheder i dagligdagen for at flakke. Jeg tænker, at det er vigtigt at kende sig selv, at kende, hvornår denne flakken opstår. Vore mønstre er ofte de samme, så det er muligt at lære at genkende forstadierne, så flakken og tankebygninger undgås.

Min egen erfaring til at undgå flakken i dagligdagen er: Bøn og meditation flere gange i løbet af dagen.
Jeg har skrevet en bøn som har tre udgangspunkter:
* Fokus på frelsen.
* Fokus på det nye liv, Jesus vil leve igennem os.
* Fokus på Helligånden som den hjælper, trøster og vejleder, der kommer os til hjælp midt i al vor menneskelighed og vore omstændigheder.
Bønnen er meget enkel:
* Jesus, tusind tak for din frelse.
* Lad dit liv lyse gennem mit liv.
* Hjælp mig, Helligånd, lige nu.

Bøn og meditation udspringer fra Guds ord

Første sætning i bønnen: Jesus, tusind tak for din frelse.
Lad os i nuet glæde os over vores frelse. Her er nævnt blot enkelte ud af mange skriftafsnit, som man kan meditere over. ”Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os, han fjernede det ved at nagle det til korset;”(Kol.2:13-14)
”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.
Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud.” (Rom.8:1-3)
”Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst” (Ef.2:4-5)
”og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus.”(Ef.2:6-7)

Anden sætning i bønnen:

Lad dit liv lyse gennem mit liv.
Lad os i nuet lade Kristi liv komme til udtryk. Lad os glæde os over Guds tanker og planer for os!
”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.”
(Ef.2.8-10)
”I er jordens salt.”
”I er verdens lys.”
(Matt.5.13+14)
”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.”(Gal.2.20)

Sidste sætning i bønnen:

Hjælp mig Helligånd lige nu.
Vi er hjælpeløse, men Helligånden er sendt som vor hjælper – lad os leve i denne virkelighed.
”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.”
(Joh.14:26-27)
”Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen, og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.” (Joh.14:12-14)
”Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.” (Kol.4:5-6)

Bønnen og de ”to stole” kan indtages flere gange hver dag.

Lad os tage pauser i løbet af dagen så al vor flakken undgås. Lad os indtage vores ”stol” her på jorden og vores ”stol” i det himmelske over enhver omstændighed. Lad vor sjæl blive stille, sige tak, lytte og bede. Lad os helt fundamentalt forstå, at vi intet kan gøre skilt fra Ham.

* Jesus, tusind tak for din frelse.
* Lad dit liv lyse gennem mit liv.
* Hjælp mig Helligånd lige nu.