Danmarks ældste var en bevidst kristen kvinde

Pinsepræst Bergur Skovgaard besøgte på Kirsten Jønssons opfordring hendes moster Ellen Adelaide Brandenborg den 1.oktober 2015. Hun fortalte, at hun hver eneste dag bad Fadervor fra hun var barn til hun nu fyldte 110 år.

I sommerferien døde den 111½ årige Ellen Adelejde Brandenborg, som var den dansker, der så vidt vides har levet længst.

Udfordringen fortalte om Ellen i januar 2016, hvor hun fyldte 110 år.

Ellen var nr. 4 af 10 børn i en familie fra Skørping syd for Aalborg. Familien flyttede til København, hvor faderen var urmager.
De boede lige ved Vartov, tæt på Rådhuset. Ellen måtte hjælpe med at tjene penge som bypige i en modeforretning på Gl. Kongevej. Hun gik kun syv år i skole.

Men senere sparede hun op og rejste med skib til Canada som au pair hos en skandinavisk frue. Og her mødte hun Carl i den danske kirke, og de blev gift og fik tre børn og flyttede til Danmark i 1936, da sønnen Hans Edvard skulle begynde i skolen.

Carl fik arbejde som maskinarbejder i Viby, og derfor kom familien til Aarhus. Carl døde i 1982.
Hun boede på plejecentret Søholm ved Brabrand Sø ved Aarhus og kom i folkekirken, fordi der var for langt ind til byen, fortæller hendes niece, Kirsten Jønsson, som er datter af Ellens ældste søster Ragnhild.

– Vi tog alle søndag formiddag fra Valby med tog til Gyldenløves-gade, fortæller Kirsten.

Stor bevægelse

Den Katolsk Apostoliske Kirke, som familien tilhørte, er i dag ret ukendt, men var den 3. største kirke udenfor folkekirken med 3.812 registrerede medlemmer omkring århundredskiftet.
Kvindesagsforkæmperne Elisabet Ouchterlony (1842–1890) og Amalie Holm (1893–1966) var medlemmer af kirken.
Bevægelsen spredtes til USA, Holland, Frankrig og ikke mindst Tyskland, hvor der var 50.000 medlemmer omkring 1900.

Den præsteløse kirke

Men ret pludselig skrumpede den Katolsk Apostoliske Kirke ind. Det skyldtes en særegen teologi, hvorefter der ikke kunne udnævnes nye apostle som ledere.
En lille flok holder idag den store kirke på hjørnet af Gyldenløvesgade ved lige.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kirken opstod i England som en udbryder af den skotske presbyterianske nationalkirke. Bevægelsen blev også kaldt irvingianere efter pionéren, præsten Edward Irving (1792-1834).
Irving var en meget populær præst i den skotske kirke. I forbindelse med en stor vækkelse i Skotland tillod han tungetale og andre nådegaver i kirken, hvilket førte til, at Irving blev udelukket. Fire dage senere prædikede han for 800 tilhængere i en lejet sal. Og den Katolsk (almindelig) Apostoliske Kirke blev grundlagt.

Irving selv døde allerede som 42-årig et par år senere efter at være ordineret som en af 12 apostle. Efter Irvings død begik kirkens første apostle den fejl, at man i 1860 besluttede, at der ikke kunne udnævnes nye apostle. Da Jesus ikke straks kom tilbage, som irvingianerne forventede, uddøde derfor efterhånden bevægelsens apostle, og der kunne så heller ikke ordineres nye præster.

Den sidste ordinerede i Danmark, Erik Axel Wessberg, døde i 1957, og dermed sluttede al udadvendt kirkelig aktivitet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Da Pinsebevægelsen og Apostolisk Kirke kom til Danmark i 1900-tallet, gled de fleste medlemmer fra den stivnede Katolsk Apostoliske Kirke over til de nye bevægelser.