Victor Kalishers på besøg
Victor Kalisher, der er generaldirektør for Det israelske Bibelselskab, er på turné i Danmark fra 28. september til 8. oktober. Han ønsker at bringe Ny Testamente til det jødiske folk.
Kalisher taler bl.a. i Evangeliekirken på Frederiksberg flere dage, i Pinsekirken i Korsør, Kristent Center i Holstebro, Midtjyllands Frikirke i Ikast, Fristedet Brovst, Centerkirken Hirtshals, Betania KirkeCenter i Blåhøj og i Stenlille Frikirke.
Victor Kalisher, som skal tale om Israel, fortæller om sig selv:
– Af Guds nåde var jeg så privilligeret at blive født i Israel i en troende jødisk familie. Min fader er Holocaust-overlever fra Polen, og min mor er en iransk jøde. Begge fandt Herren mirakuløst kort efter ankomsten til Israel i 1948 og 1949, og de var nogle af de få jødiske Kristus-troende i Israel på den tid, fortæller Kalisher.
– I en tidlig alder vidste jeg, at Herren ønskede, at jeg skulle tjene ham, men jeg vidste ikke hvordan. Efter min studietid og værnepligt (i den israelske flåde) søgte jeg om arbejde ved et stort high-tech firma og var meget succesfuld som ingeniør og i ledende stillinger. Men efter 18 år, da Herren fandt mig klar, guidede han mig klart til at tjene som direktør for Bibelselskabet i Israel, fortæller Victor Kalisher.