Pinsepræsts stærkt personlige vidnesbyrd

Bergur Skovgaard har skrevet en bog om Helligånden og om sin egen personlige trosvandring.

Det er et stærkt, åbenhjertigt og ind imellem lidt vildt vidnesbyrd, som pinsepræsten Bergur Skovgaard lægger frem i sin nye bog ”Helligånden og jeg”.

Bergur Skovgaard er et kendt ansigt i pinsebevægelsen og kendt for sin store fokus på Helligåndens kraft. Helligånden er da også fokus- og omdrejningspunkt i bogen. Men han fortæller om Ånden ved at fortælle sin egen helt personlige historie om en problematisk ungdom på Færøerne, til et forvandlet liv i Jesu og Helligåndens tjeneste og nu med mange år bag sig som en dreven og værdsat forkynder.

Det er der kommet en let læst, spændende og udfordrende bog ud af. Mest fordi den er skrevet uden filter og med en uforfærdet ærlighed, hvor vi kommer bagom mennesket Bergur og hans vandring med Helligånden.

Men hans egentlige fokus er at få vakt Helligånden i kirkerne og i sine medmennesker.
Desværre, mener han, er vores fokus på Helligånden i dag blevet mindre i kirkerne, selv om længslen efter den på ingen måde er blevet mindre.
Han citerer Bill Johnson fra Bethel Church: ”Det er svært at få det samme resultat som den første kirke, når vi værdsætter en bog, som de ikke havde, mere end Helligånden, som de havde”.

Han fortæller om en præst, Danny Silk, som han for nyligt hørte berette om et besøg på et hotel i Skotland, hvor der var en gammel pejs, som han så gerne ville tænde op i for hyggens skyld. Men han fik ikke lov til det. Af sikkerhedsmæssige årsager!

”Det blev et stærkt billede for ham om, at mange kirker begyndte med at samle sig om ilden (Helligånden), men at man mange steder i dag er blevet så forsigtige og påpasselige, at det er som om, man har lukket ned for pejsen af sikkerhedsmæssige årsager. Med andre ord: Man er bange for, hvad der kan ske, hvis man slipper ånden løs”, skriver Bergur Skovgaard.

Guldstøv og manifestationer

Det er Bergur Skovgaard ikke selv bange for. Helligånden var det, der satte ham selv i gang, da han som 16-årig rodløs knægt, der drak, dyrkede sex og havde pjækket så meget fra skolen, at skolen helt havde opgivet ham, gik til et skelsættende møde i Thorshavn med den norske prædikant Aril Edvardsen.

Bergur blev omvendt, mens nogle af hans gamle venner senere er døde af enten druk eller i ulykker. Siden var der kun én vej, og det var fremad. Han kom på bibelskole i Blåhøj ved Brande i Midtjylland og blev senere forkynder i Betania-menigheden i Blåhøj, mødte Tove, som han blev gift med, blev udlært bygningsmaler og var i tre år tilbage som prædikant i Filadelfia-menigheden på Færøerne, inden han fik et kald om at blive præst i pinsekirken i Aarhus (nu Citykirken).

Undervejs har Bergur Skovgaard også været godt rundt i verden, både i ind- og udland, som en omrejsende forkynder. Han fortæller i bogen om store og små oplevelser, han har haft undervejs, og vi hører ind imellem lidt vilde historier om guldstøv, manifestationer, ben der vokser ud, dødeopvækkelser foruden mere gængse erfaringer med bøn, tungetale og profetier.

Mange kristne vil sikkert stejle over noget af det, som Bergur Skovgaard skriver, bl.a. når han fortæller om sin store beundring for den omstridte amerikanske evangelist Benny Hinn, som fik stor betydning for Bergur i hans unge år, eller når han fortæller positivt om vilde Helligåndsmøder, han har deltaget i, hvor folk drattede ned fra stolene eller begyndt at grine uhæmmet. En ”åndsudgydelse”, som nogle mener er dæmonisk, men som Bergur Skovgaard mener er Helligånden.
Det kan man så synes om, hvad man vil, men styrken i vidnesbyrdet er, at Bergur Skovgaard ikke skeler til, hvad andre måtte tænke. Han fortæller ærligt og uforfærdet om sine egne erfaringer. Det er både spændende og udfordrende. Bogen er stærkt personlig, men på ingen måde selvhævdende.
»Det har altid stået klart for mig, at vi kan diskutere læresætninger og mene om hinanden, hvad vi vil. Men det personlige vidnesbyrd er der ingen, der kan tage fra dig«, skriver Bergur Skovgaard.

Flere af hans præstekolleger bidrager med afsnit i bogen, hvor de hver især skriver om nådegaver som profetier, tungetale og helbredelser. Det drejer sig om Tonny Jacobsen, Jürgen Galonska, Johnny Hansen, Frede Rasmussen, Pauli Høj, Jørn Hyldgaard, Jonathan Conrathe, Anders Ova, Peter Løbner-Madsen og Kurt Christensen. Der er forord af Ivar Larsen, Tonny Jacobsen og Rune Herholdt.
Bogen illustreres med fotos fra Bergur Skovgaards barndom og frem til i dag.

Bergur Skovgaard: Helligånden og jeg • 130 sider • 149,95
Udgivet af C-ressource
Forhandles af Hosianna.dk