Ingen vej udenom evangeliet – til alle

Af Henri Nissen
Ansvarshavende redaktør

I sidste uges avis kunne du læse om det tyske kirkemøde for Rhinlandet. Her havde teologerne i deres (manglende) visdom besluttet, at der ikke burde drives mission blandt muslimer.

Ja, faktisk mente de heller ikke, at den missionsbefaling, som Jesus udtalte før himmelfarten, skulle følges i dag.
»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Den nye vedtagelse påstår, at Jesus gav missionsbefalingen specifikt til de 12 apostle, og at det derfor ikke er en opgave for alle kristne til alle tider at følge Jesu ord.

Meningsløs tro uden mission

Så langt kan man altså komme ud i politisk-korrekthed – eller dovenskab – at kirkens ledere vedtager, at kristne ikke skal drive mission overfor muslimer. Sidste år vedtog kirkemødet i Tyskland, at der ikke skulle drives mission overfor jøder.

Så hvad er der snart tilbage? Hinduer, buddhister…?

For der har længe været et indirekte forbud – også i folkekirken herhjemme – imod at missionere blandt landets egne. Begrundelsen har været, at de fleste danskere er døbt, og så er de jo pr. definition ”kristne”. Eller er de? Siger Jesus ikke, at enhver som ”tror og bliver døbt” skal blive frelst?

Dåb uden tro giver jo ingen mening. Læs dog Bibelen!

Når nogen mener, at det ikke er nødvendigt at omvende muslimer til Jesus, så hænger det desværre også sammen med, at troen på frelsen ved Jesus er blevet udvandet i kirkelige kredse – fordi den næsten aldrig bliver forkyndt. Derfor er det for mange blevet ligegyldigt, om de tror eller ej.

Hvis alle bliver frelst til det evige liv, uanset om de tror eller ej, blot de er døbt – ja, nu også blot de er muslimer – hvorfor skulle vi så gå i kirke, hvorfor skulle vi angre vores synder, hvorfor skulle vi forsøge at leve efter Guds vilje…?

Og hvordan var kristendommen kommet til Tyskland og til os i Danmark, hvis kristne ikke havde drevet mission?

Hvad handler alt dette om?

Ateister, ja selv satanister kan rase alt det, de vil imod troen og kirken. Deres modstand gør kun troen stærkere.
Men folk indenfor kirken, der fører sig frem med teologisk hovmod, og forkludrer evangeliet og dets kraft, de skader kirken meget mere. De tager troen fra de små og usikre.
De får en hård dom, fordi de vidste bedre.
Men det er en snigende langsom forblændelse.

Jeg har lagt mærke til, at når kristne på ét område nægter at bøje sig for Jesu ord i Ny Testamente, så bliver de efterhånden åndeligt blinde på stadig flere områder.

En gammel ven, der stadig betragter sig som kristen, skrev for nylig til mig, at man ikke længere kunne forkynde om himmel eller helvede i dag. Nej, det er svært. Men hvis Jesus selv troede på og forkyndte om frelse og fortabelse, gør vi så ikke vores medmennesker en bjørnetjeneste af katastrofale dimensioner, når vi fortier, at der er disse to udgange?

Jeg har også lagt mærke til, at præster, som er mere optaget af at behage deres menighed og samfundet, end af at behage Gud, de hurtigt sløjer af på sandheden.

De siger måske nok sandheden – men ikke hele sandheden. De forkynder nok evangeliet – men kun den del, som ikke støder an eller udfordrer menigheden og verden.

Hvis du lytter for længe til dem, udhules din egen tro.

Vi må tilbage til Ny Testamente for at finde normen for det kristne liv. Tilbage til Jesus Kristus. For…

”Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.” (Ap.G. 4:12.)

Henri Nissen

Om Henri Nissen

Ansv. redaktør af Udfordringen. Uddannet fra Journalisthøjskolen. Master i Religious Studies. Forfatter til 14 bøger. Har arbejdet i Folketinget Rejst i Asien og Afrika for bl.a. Det Lutherske Verdensforbund.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page