11-årigt geni vil modbevise Hawking mht. Guds eksistens
Ifølge Peter Maillis, som er græsk ortodoks præst, er sønnen en helt almindelig dreng, der elsker sport og videospil. Men samtidig er den kun 11-årige William stærkt på vej til at blive astrofysiker.
William Maillis, som bor i Pennsylvania, kunne tale i hele sætninger, da han var 7 måneder gammel. Han kunne lægge sammen, da han var 21 måneder og gange som to-årig. På det tidspunkt læste han børnebøger og skrev en lille bog med titlen ”Happy Cat”.
Som fire-årig lærte han matematik, tegnsprog og græsk. Og som fem-årig slugte han en 209-siders geometribog på en aften – hvorefter han vågnede og løste opgaver næste morgen. Som ni-årig blev han student, hvorefter han startede på Carnegie Mellon University sidste efterår, skriver Faith.it.
Ifølge historieprofessor Aaron Hoffman tager William Maillis ikke noter som de andre studerende. Han sidder bare og lytter, læser og absorberer materialet, fortæller læreren til ugebladet People.
Det unge geni er efterhånden blev en international kendis. Og han fortæller åbent om sin drøm:
– Jeg vil være astrofysiker, så jeg kan bevise overfor den videnskabelige verden, at Gud eksisterer, sagde William for nylig i et interview med Hellenic College Holy Cross.
Han uddybede:
”Der findes jo disse ateister, som siger, at der ikke er nogen Gud. Men i virkeligheden kræver det mere tro at tro, at der ikke findes nogen Gud… For det giver mere mening, at noget har skabt universet, end at det har skabt sig selv. Det kræver mere tro at sige, at universet skabte sig selv end at noget andet har skabt det, for det er mere logisk”, lyder Williams forklaring.
Han er også uenig med nogle af Einstein og Hawkings teorier om sorte huller og har allerede sine egne ideer til at bevise, hvordan verden blev skabt.
Bodil