Guf til indie-fans

(Læsetid: 2 minutter)

“There’s something moving in the wilderness…I think we’re all lost in the wilderness.” drømmer vokalisten i sangen “Of Wilderness” – første nummer på ep’en og hentyder i den larmende grunge-sang det faktum, at vi alle er lige, og ingen har en endelig konklusion udover Gud. Derfor velkommen, Indie fans!

– til en plade, der indeholder det blideste lydunivers og det dunkleste, ærligste og fortvivlende – og super gennemførte ‘dyb’ i havet. Nu skal der laves sange om det.

Pladen: Sangen “Voices” er yderst smuk. “I’m not sure what’s coming next but I’ll face it”. Der bliver sat ord på en uro. Og man bevæger sig rundt i den tilstand – pludselig med en ro. Utrolig indtagende og dragende, og lyden minder mig om nogle af Radiohead’s langsomme sange på fx. “Kid A” (udgivet 2000).

Der er en elektronisk lyd, der klæder rockbandet. Det er innovativt. Jeg tror ikke, der skal meget mere til for at konvertere nye fans, ej heller for at få gamle til at skynde sig at bestille en fysisk cd(som jeg gør) eller en plade, man kan holde i hånden og rigtigt indtage også den visuelle del af den kunst, de repræsenterer.

Bandet er i sig selv også inspirerende. Fra det svedige bibelbælte i North Carolina, USA, har de siden 2005 udgivet plader, printet t-shirts og andet guf, man kan lide, hvis man er en nostalgisk, indierock fan(Wikipedia, myepicrock.com).

Kom igang og køb pladen – også hvis du gerne vil inspireres som lovsangsleder eller musiker. Der er meget at hente fra dette mærkværdige, hipster (undskyld) -band, der utrætteligt skifter genre, som de skifter underbukser! Det burde vi andre måske også gøre engang imellem!

Marianne Glitfeldt

Læs også