Dansk ægtepar bringer håb og tro til Mellemøsten

Mette Swartz og Claus Andersen havde etableret sig med hus og job som de fleste danskere. Men i dag arbejder parret for den kristne satellit-tv station SAT-7, der ses af 22 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika.

(Læsetid: 10 minutter)
Mette Swartz og Claus Andersen havde etableret sig med hus og job som de fleste danskere. Men i dag arbejder parret for den kristne satellit-tv station SAT-7, der ses af 22 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika.

Mette og Claus Andersen havde netop renoveret deres hus i Gjern, og de havde begge to gode jobs – Mette i eget kommunikationsbureau og Claus som sælger i Kristelig Arbejdsgiverforening.

En rigtig sat familie med fremtiden i faste rammer. Men en dag var Claus med til et møde, hvor taleren bad for ham og opmuntrede ham: – Du er urolig, men der er noget bedre til dig!

Det gjorde dybt indtryk. Tre måneder senere fik parret en henvendelse fra SAT-7 om at arbejde for stationen på Cypern, der sender kristent satellit-tv på tre arabiske kanaler, en på farsi og en på tyrkisk. SAT-7 kan nå en halv milliard seere i Mellemøsten og Nordafrika. En undersøgelse i 10 af de 25 lande viser, at mindst 22 millioner ser SAT-7 hvert år, langt de fleste ser hver uge eller dagligt – heraf 4,6 millioner børn på børnekanalen SAT-7 KIDS, som Mission Afrika støtter.

Et ufatteligt spændende arbejde. Men Mette og Claus havde sagt nej tak.

Et stærkt kald fra Gud

En dag op til nytårsaften, mens Mette tilberedte nytårsmiddagen, sagde Claus: ”Jeg er klar!”

”Klar til det nye år?” replicerede Mette.

”Nej, klar til at rejse til Cypern,” sagde Claus. Og sådan blev det.

– Der er ingen tvivl om, at Gud har givet Claus et stærkt kald. Og det er godt for mig. For selv om jeg altid har haft udlængsel, var det også angstprovokerende og lidt uoverskueligt, især også fordi vores børn stadig var teenagere og gik i skole. Nu har jeg Claus’ kald at læne mig op ad, og jeg ved, at jeg er det rigtige sted, fortæller Mette.

– Gud har lagt et frø i mit hjerte, et frø, som bare er vokset. Mere sofistikeret er det ikke, siger Claus. – Vi er missionærer på den måde, at vi hjælper med at få Guds budskab bragt ud – gennem moderne teknologi – i en verden, hvor det ikke er så kendt, og hvor de kristne har brug for støtte.

200 kirker i Golfen

Mette Swartz og Claus Andersen er udsendt og lønnet af Mission Afrika, der også støtter børnekanalen SAT-7 KIDS og programdirektøren for de tre arabiske kanaler, George Makeen.

Claus arbejder med at skabe støtte til SAT-7 i Golfen. Opgaven handler om at skabe kontakter og interesse for SAT-7, og den type arbejde er Claus vant til fra sit sælgerjob i KA.

– Gud har plantet en tryghed i mig. Når jeg tager af sted, ved jeg ikke altid, hvad der møder mig. Men Gud åbner døre, som viser, at det i hvert fald ikke er mig selv, der gør det her.

Claus Andersen henvender sig mest til migrantarbejdere i Golfen. Migrantarbejderne kommer fra 70-80 forskellige lande, og mange af dem er kristne og samles i kirker, som typisk er placeret i afgrænsede områder. Det er disse mennesker, Claus tager kontakt til.

– Jeg bliver utroligt godt modtaget. Det begynder som regel med en enkelt kontakt i hvert land, som arrangerer møderne. Derefter tager jeg selv over. Lige nu har jeg over 300 gode kontakter i omkring 200 kirker rundt omkring i Golflandene, siger Claus.

Tusindvis af kristne

Og der er nok at gå i gang med. Blot i Emiraterne er der 1.500 officielle kirker, oplyser Claus. Kirkerne får tildelt en ”compound”, hvor de kan bygge deres kirke og samles til gudstjeneste. De kan gøre hvad de vil, så længe de holder kristendommen indenfor området. Og der samles rigtig mange i kirkerne.

“Kristendom kan være ildeset og nogle gange helt forbudt. Ikke kun officielt, men også i familie og omgangskreds opfattes kristendom meget negativt. Derfor bliver mange overraskede over vores programmer. For her møder de en positiv kristendom, som ikke svarer til det, de har hørt.”

– Bare i Qatar samles 15.000 mennesker hver fredag i Den Anglikanske Kirke. I Den Katolske Kirke lige ved siden af samles dobbelt så mange. I en indisk kirke samles syv menigheder med i alt 5.000 medlemmer. De kristne starter allerede klokken fem om morgenen, og så holder de en halvanden times gudstjeneste og har derefter en halv time til at skifte til den næste forsamling.

Det er her, Claus får lov til at fortælle om SAT-7 igen og igen.

Seerne overraskes

Hvad siger du så?

– At vi støtter og opmuntrer de kristne i Mellemøsten, giver dem en stemme til at fortælle om deres liv med Gud, og at SAT-7 kan nå ind i alle hjem med de gode nyheder, selv i flygtningelejre.

– Kristendom kan være ildeset og nogle gange helt forbudt. Ikke kun officielt, men også i familie og omgangskreds opfattes kristendom meget negativt. Derfor bliver mange overraskede over vores programmer. For her møder de en positiv kristendom, som ikke svarer til det, de har hørt.

– I lande i Mellemøsten bliver kristendommen ofte opfattet som et vestligt fænomen, supplerer Mette. – Vi har kun folk fra Mellemøsten på skærmen. Så når de ser nogle af deres egne, som taler det lokale sprog og kender kulturen, opdager de, at kristendommen faktisk er funderet i Mellemøsten.

Ærlig dialog

SAT-7 har tydelige guidelines, der siger, at man altid bruger lokale værter og medvirkende, og at værterne aldrig taler negativt om andre religioner.

– Vi fortæller, hvad vi har at byde på. Og vi er ikke bange for at sige Jesus. Vi opfordrer til ærlig dialog og tager også muslimer ind til særlige programmer om kultur- og religionsmøde, fortæller Claus.
Mette fortsætter:

– Vi har jo en masse tilfælles. Forskellen er, at vi har lov til at bede til Gud som vores far, fordi Jesus har banet vejen. Den frihed mærker vores seere, og den frihed fænger.

Ejes af alle kirker

Mette, hvad siger du som kommunikationschef…?

– For det første, at det er unikt at have en organisation, som er ejet af alle kirker i Mellemøsten. Jeg tror ikke, at det findes andre steder i verden. At vi er ejet af alle kirker – helt fra katolikker og ortodokse til protestanter og pinsekirker.

Giver det ikke en masse problemer?

– Nej, det gør det faktisk ikke. Hvis du er så trængt som kristen, så kan du finde ud af at arbejde sammen med andre kristne. Jeg tror ikke, der er nogen af kirkerne, der føler, at de bliver forfordelt.

Helligånden virker

– Seerne er de vigtigste, pointerer Mette:

– Vi har nogle fantastiske programmer og nogle farvestrålende produktioner. Vi har de bedst producerede børneprogrammer i hele Mellemøsten. Men det er jo ingenting værd, hvis ikke Guds Helligånd virker det sidste stykke. Vi kan sende programmer hele vejen op til satellitterne og ned igen til folks paraboler, men hvis ikke Guds Helligånd virker fra skærmen og hen til sofaen, så er det ingenting værd.

Noget tyder på, at Helligånden virker.

– Hundredvis af mennesker kontakter os hver eneste dag. Rigtig mange fortæller åbent om deres liv, deres problemer og beder os om at bede for dem. Og der er mange, der fortæller, hvad Jesus er kommet til at betyde for deres liv.

“Vi har nogle fantastiske programmer og nogle farvestrålende produktioner. Vi har de bedst producerede børneprogrammer i hele Mellemøsten. Men det er jo ingenting værd, hvis ikke Guds Helligånd virker det sidste stykke.”

Kommunikationschefen har talt sig varm:

– TV er ikke ovre, i hvert fald ikke i Mellemøsten, hvor Internettet er meget dyrt. Mange kan ikke læse, og du skal kunne læse for at kunne agere på Internettet. Derfor kører fjernsynet 24-7 i mange hjem. Og vi kan nå ind bag de lukkede døre, hvor kvinderne går derhjemme.

Giver kvinder en stemme

Bare på SAT-7’s tre arabiske kanaler har stationen 15 forskellige kvindeprogrammer hver uge, oplyser Mette:

– Jeg synes, det er vigtigt at give kvinderne en stemme, det være sig programmer, der tager problemer som seksuelle overgreb op, men også knap så dramatiske programmer om, hvordan man tager sig af sine børn. Alt sammen værdibaseret, og altid med en eller anden henvisning til Bibelen. Der kan være en psykolog med i programmet, som seerne kan ringe ind til og spørge. Det sjove er, at der også er rigtig mange mænd, der ringer ind. Vi har et par mandeprogrammer også.

– Vi når helt ud til kristne, der lever alene og ikke har nogen kirke at komme i. SAT-7 er ikke en kirke, men der er ingen tvivl om, at vi bliver en kirke for mange. Specielt i Algeriet og Iran.

Glade børneprogrammer

Hvilke konkrete resultater får programmerne?

– Seerne oplever Jesu kærlighed, og den kærlighed kan de bruge til at elske hinanden med, fortæller Claus. – De får demonstreret tilgivelse, som er en sjælden foreteelse i den verdensdel.

Mette supplerer:
– Vi får mange henvendelser fra forældre, der siger: ”For os er det sikkert at sætte vores børn foran jeres programmer. Der er ikke vold, og I opdrager ikke vores børn til at være børnesoldater.”
Der er masser af glæde på SAT-7 KIDS, og der er som bekendt ikke meget at glæde sig over i Mellemøsten. Det er virkelig trist. Børnearbejde og børnemishandling er hverdag. Hver femte pige bliver gift, før hun er 18 år. Tilmed er der kun 3,5 procent kristne tilbage. Så det er fantastisk, at vi kan støtte de kristne.

Seneste skud på stammen af kanaler er SAT-7 ACADEMY. Skolekanalen retter sig særligt til børn i konfliktområder og flygtningelejre, som ikke kan komme i skole.

– Vi giver dem tro på, at der er en fremtid trods alt. Hvis du er flygtning, og dine børn ikke kommer i skole, fordi I er i en flygtningelejr, så er der ikke meget håb tilbage.

SAT-7 ACADEMY lærer børn i flygtningelejre at læse, skrive og regne. Uden uddannelse er der ingen fremtid. Hvis ingen kommer i skole, har landet meget få forudsætninger for at bygge et samfund op efter krigen.

Claus uddyber:
– Selvværd er utroligt vigtigt for at kunne fungere, og det får du ved, at nogen elsker dig. Derfor prøver vi at opbygge en selvværdsfølelse gennem vores udsendelser.

Godt for demokratiet

– En ting er, at vi gennem vores skolekanal lærer dem at læse og skrive og regne og at kunne engelsk, fransk og fysik, men et vigtigt element er for eksempel også kritisk tænkning. At det er ok at stille spørgsmålstegn, og at det hele ikke behøver at være udenadslære. Det er rigtig vigtigt for demokratiet, og det er med til at bygge et samfund op.

Det er meget høje mål at sætte sig, men vi vil gerne være kulturbærere og ændre samfundskulturen.

Læs også