The Journey – filmen om et historisk mirakel

The Journey er er stærk film om et mirakel i Nordirland: To ærkefjender, den protestantiske præst Ian Paisley, der leder det protestantiske Democratic Unionist Party, og den katolske IRA-leder, Martin Mcguiness, kommer til at rejse sammen. Hadet kommer til udtryk - men fjenderne taler sammen for første gang. Den britisk-irske dramadokumentar er produceret af Nick Hamm efter manuskript af Colin Bateman.

(Læsetid: 2 minutter)

Hvordan gik det til, at ærkefjenderne fra den nordirske borgerkrig begyndte at samarbejde og opbyggede indbyrdes respekt og et venskab, som fik folk til at måbe? Hvordan endte den britiske premierminister Tony Blairs fredsforhandlinger med, at de to stædige mænd kom til at rejse alene sammen i en bil?

Et uvejr og et guldbryllup er de ydre grunde til at ærkefjenderne må bryde op fra fredsforhandlingerne i Skotland.

Gennem det meste af filmen befinder hovedpersonerne, den protestantiske præst Ian Paisley (Timothy Spall) og den katolske IRA-leder Martin Mcguiness (Colm Meaney), sig sammen i en bil på vej mod en mindre lufthavn.

Hemmelig overvågning

Årtiers mord og had skiller de to. Præsten sidder sur og tavs, mens chaufføren Jack (Freddie Highmore), der lader som om han ikke ved, hvem passagererne er, prøver at løfte stemningen.
I virkeligheden er Jack blevet pålagt den opgave at få de to gamle mænd til at tale sammen.

IRA-lederen prøver også at få en samtale i gang, og efterhånden kommer hadet og anklagerne til udtryk. Men fredsprocessen er tilsyneladende gået helt i stå – til stor ærgrelse for Tony Blair og sikkerhedstjenesten, som gennem skjulte mikrofoner fra MI5 følger med i ordvekslingerne.

Nogen styrer det hele!

Og dog! Nogen har arrangeret dette møde, så de to stædige mænd omsider mødes ansigt til ansigt. Man sidder og tænker: ”Så fat det dog! Kan I ikke se, at dette møde ikke er arrangeret af mennesker?” Men denne tanke ligger bestemt ikke lige for hos bilens passagerer.

På et tidspunkt beder Blairs folk chaufføren trække tiden ud. Paisley og Mcguiness er ikke kommet hinanden nærmere, og der er tid til en lille omvej. Sikkerhedseskorten, som har kørt bag hovedpersonerne, drejer fra. Herefter kører Jack en omvej gennem skoven med det påskud, at vejen foran dem er spærret.

En punktering får passagererne ud af bilen, og de fortsætter deres hidsige debat, mens de går gennem skoven. Da bilen omsider når frem til lufthavnen, og fjenderne kan sætte sig i flyet, er miraklet sket. De to har talt sammen! De har endda leet sammen!

Der er fremragende skuespil, god humor og fine pointer i denne film, som til dels bygger på historiske begivenheder: De to politiske fjender sad virkelig sammen i en bil, før de omsider indledte et samarbejde. Faktisk blev Ian Paisley Nordirlands premierminister med Martin Mcguiness som viceminister – og de to blev kendt som ”de klukkende venner”.

Man kan ikke andet end se Guds hånd i forløbet, der gav fred i Nordirland. Filmen får virkelig én til at tænke: Gud alene æren!

Læs også