Flemming Kramp forsøgte at forsone

Den tidligere missionær og generalsekretær er død.

(Læsetid: 2 minutter)

Tidligere radiomissionær, generalsekretær i Dansk Missionsråd og landssekretær i Kirkefondet Flemming Kramp er død.

Flemming Kramp voksede op i Bagsværd og blev lærer i 1956. Efter nogle år som lærer rejste han og familien til Nigeria for Sudanmissionen.

Her blev han leder af den lutherske kirkes radiostudie i Jos. Her producerede man programmer på hausa-sproget til den store kortbølgesender Evangeliets Stemme i Addis Abeba, Etiopien.

Senere blev han souschef på selve sendestationen i Etiopien, men kun for en kort tid. For det dengang kommunistiske militærstyre nationaliserede i 1977 senderen. I stedet for at sende kristne programmer til store dele af verden, sendte radiosenderen i de følgende år kommunistisk propaganda i æteren.

Flemming og hans nærmeste medarbejdere gik nu i gang med at få bragt radiostudierne i Afrika i gang med at sende igen via andre sendere. Men det var ikke let.

I 1982 blev Kramp generalsekretær i Dansk Missionsråd. Det var i denne tid, at missionsselskaberne begyndte at modtage tilskud til deres humanitære arbejde fra Danida. KD fik samtidig i Folketinget gennemført, at Danida skulle give tilskud til missionærbørns undervisning, ligesom man gav til Danidas egne medarbejdere. Og Kramp fik oprettet en særlig udviklingsafdeling af missionsrådet, DMR-U, hvor eksperter tog sig af det krævende arbejde med at udforme ansøgninger og opfølgning efter Danidas omfattende krav.

Formand for menighedsrådene

I 1989 blev Kramp valgt som formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Her var han – som i alt, hvad han havde med at gøre – en samarbejdsmand, der altid forsøgte at få de modstridende parter til at forstå hinanden.

– Jeg har venner i forskellige lejre, og når man sparker til mine venner, sparker man også lidt til mig, sagde han engang.

Kirkefondet i en ny tid

Efter Missionsrådet blev han landssekretær i Kirkefondet, som oprindeligt blev startet for at skaffe kirker til industriarbejderne i de nye boligkvarterer, hvor der ingen kirke var. Men tiderne ændrede sig. Her udviklede Kramp i stedet sogneanalyser og vejkirkeprojektet.

Også efter sin pension som 67-årig var Flemming Kamp levende engageret i menighedsrådet og flygtningearbejde.

Han var bestyrelsesmedlem i Kirkeligt Centrum, formand for menneskerettighedsgruppen i Danske Kirkers Råd og ikke mindst formand for repræsentantskabet i Andelskassen Oikos, der også har kirkelige rødder. Hans særlige interesse var mikro­lån til fattige i udviklingslandene.

Flemming Kramp vil huskes af mange som en mand, der altid forsøgte at samarbejde på tværs. Hans åbne sind kunne rumme det meste af kirkelivet.

Læs også